Genre (litteratur)

Genre bruges om typeinddeling af tekster ud fra en vurdering af de dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk.

På formsiden er genre betegnelsen for en samling af tekstelementer, der resulterer i tekstens endelige fremstillingsform. De genrebestemte (eller -definerende) fællestræk gør det muligt for læseren at genkende en tekst, som en bestemt form for tekst allerede inden der tages hul på indholdet. De færreste vil f.eks. alene ud fra formen være i tvivl om, at det står med et brev i hånden.

Med hensyn til indholdet skelner man ved, om det teksten handler om er opdigtet (fingeret) eller virkeligt (autentisk).

Tekster kan inddeles i to hovedgrupper i forhold til genre: de litterære/fiktive genrer, og sagtekstlige/faktive genrer.

Fiktive/Skønlitterære genrer

• Lyriske (som udsiger): salme, digt, lejlighedsdigt, sang, vise.
• Episke (som fortæller): roman,eventyr, saga, børnebog, ikonotekst, ungdomsroman.
• Dramatiske (som viser/opfører): tragedie, komedie, skuespil, parodi, revy.
• Litterære (løsere): anekdote, vittighed, gåde. osv.
• Fagtekst/fiktion: Faktion

Ikke-fiktive/faktive/Sagprosa genrer

• Orienterende: lærebog, tv nyhedsartikel, afhandling, monografi, biografi, selvbiografi, nekrolog, rejseskildring, reportage.
• Vurderende, debatterende og argumenterende: essay, partiprogram, kronik, anmeldelse, pamflet, partsindlæg, politisk tale.
• Påvirkende og adfærdsregulerende: lov, bekendtgørelse, regulativ, aftale, reklame, annonce, brugsanvisning, girokort.

Debatbogsgenren tager et aktuelt emne op til debat.^[1]

Genrepædagogik

Genrepædagogik betyder at arbejde aktivt med sprog. Ved dette aktive arbejde med sproget, får eleverne evnen til at udvikle kompetencer og viden om sprog og hvordan det bruges inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå tekster af forskellig slags og forbedre deres evne til selv at skrive forskellige tekster.

Genretyper (oversigt)

Overordnet findes der 2 genrer. Faktagenrer og fiktionsgenrer. Faktagenrer er baseret på noget virkeligt, fitkionsgenrer på noget opdigtet. Herefter opdeles de 2 overordnede genrer, fakta og fiktion, i nedenstående genretyper. Disse er ordnet i henhold deres formål,altså hvem modtager er og hvad man ønsker at denne skal få ud af teksten (afsender-modtager forhold). Hver genre har sin egen karakteriske struktur og sproglige træk.

Genretyper (faktagenrer):

• Berettende
• Informerende
• Instruerende
• Komprimerende
• Argumenterende
• Regulerende

Genretyper (fiktionsgenrer):

• Lyrik
• Dramatik
• Fortælling

Genretyper

• Fortællende
• Instruerende
• Berettende
• Argumenterende
• Informerende
• Dramatisk

Kilder

• 699 Varme Termer, Jens Cramer m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 1996.
• Litteraturhåndbogen, Ib Fischer Hansen m.fl. (red.), 1994.
• Det litterære værk, Morten Nøjgaard, Odense Universitetsforlag, 1993.
• Stilistik, Gall Jørgensen, Keld, 1996.

"Genreskrivning i skolen", Mette Kirk Mailand, Gyldendal 2007 "Sammenhæng mellem læsning og skrivning", Elisabeth Hansen

Noter

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (december 2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)