Gelting Å
Gelting Å (også Knor Å, på tysk Geltinger Au og Knorrau) er et vandløb i det nordøstlige Angel i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse. Åen har en samlet længde på 8,5 km. Den udspringer på en højde på 20 m ved skovranden øst for Prisholt i Ravnholt Kommune. Åen løber vest om husgruppen Knor (Knorr) og Stenderupmark (Stenderupmark), øst om Bøgerød (Bücherott), krydser i Gelting by Nordvejen (forbundsvej B 199), løber parallelt med gaden Nørreholm, længs Gelting Kirke, inden den sammenløber med Bobækken (Stenderup Å) og munder ud i Gelting Nor. Gelting Å danner på en strækning kommunegrænse mellem Ravnholt, Hasselbjerg og Gelting.
Åens nedre løb i Gelting har været reguleret siden 1957, afsnittet bliver også kaldet Suez, fordi reguleringsarbejderne fandt sted under Suez-krisen i 1956. Åen kaldes også for Knor Å efter bebyggelsen Knor[1].
Litteratur
- Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, ISBN 3-88042-749-6, s. 236
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ afledt af knod, oldnordisk knǫttr for noget rundagtig, her vel en rund høj, sml. Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 228
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Kommentator1989, Licens: CC BY-SA 4.0
Geltingerau mit Blick zur Quelle