Gelderland

Gelderland
Gelderlands flag Gelderlands våbenskjold
Placering af Gelderland
Overblik
Land	Nederlandene
Kongens Kommissær	John Berends (CDA)
Hovedstaden	Arnhem
Demografi
Provins	2.060.103 (2018)
- Areal	5.136 km²
- Befolkningstæthed	409 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Højde m.o.h.	0 m
Hjemmeside	www.gelderland.nl

Gelderland er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.

Provinsen grænser op til Noord-Brabant og Limburg mod syd, Utrecht og Zuid-Holland mod vest, Flevoland og Overijssel mod nord, og Tyskland mod øst. Gelderland har et samlet areal på 5.136 km², hvoraf 164 km² udgøres af vand. Provinsen har godt 2.060.103 indbyggere (2018).^[1][2]

Gelderlands provinshovedstad hedder Arnhem, hvor den lokale provinsadministration holder til. Provinsens største by er Nijmegen. Kongens kommissær (nederlandsk: Commissaris van de Koning) i Gelderland er John Berends og Kristendemokratisk Appel (CDA) er med 9 pladser hver de to største partier i provinsrådet. Demokraterne 66 (D66) er det næststørste parti, mens Socialistpartiet (SP) og Arbejderpartiet (PvdA) med 6 pladser hver konkurrerer om at være rådets tredje største parti.

Gelderland udgør cirka tre fjerdedele af det historiske hertugdømme Geldern.

Geografi

Veluwezoom Nationalpark.

(c) Janneman, CC BY 3.0

Landskab nær Putten.

Udsigt over Dodewaard.

Topografisk kort over Gelderland, 2018.

Gelderland ligger i den østlige del af Nederlandene. Den grænser op til provinserne Flevoland og Overijssel i nord, Utrecht og Zuid-Holland i vest, og Noord-Brabant og Limburg i syd. I øst grænser Gelderland op til den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Gelderland er Nederlandenes næststørste provins. Den har et samlet areal på 5.136 km², hvoraf 164 km² udgøres af vand. Eksklusive vand er Gelderland Nederlandenes største provins.

Floderne Rhinen, Waal og Maas løber gennem Gelderland.

Underinddelinger

Gelderland er opdelt i tre COROP-områder: Sydvestgelderland, Arnhem-Nijmegen, Achterhoek og Veluwe. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.^[3]

Gelderland kan inddeles i fire geografiske regioner: Veluwe i nord, Rivierenland i vest, Achterhoek eller Graafschap i øst, og byområdet omkring Arnhem og Nijmegen i syd.

Gelderland består af 51 kommuner. Nijmegen er provinsens folkerigeste kommune, mens Apeldoorn arealmæssigt er den største kommune i Gelderland. Rozendaal har det laveste indbyggertal, mens Westervoort har det mindste areal.^[4]

Demografi

Gelderland har et indbyggertal på 2.060.103 (2018) og en befolkningstæthed på 409 pr. km².^[1][2] Det er Nederlandenes fjerde største provins målt på antal indbyggere. Gelderland har desuden Nederlandenes sjette højeste befolkningstæthed. Kun Zuid-Holland, Noord-Holland og Noord-Brabant har flere indbyggere. Nijmegen er provinsens folkerigeste kommune.^[4]

Politik

Provinsrådet i Gelderland (nederlandsk: Provinciale Staten) består af 55 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Clemens Cornielje fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD). Han afløste Jan Kamminga (1997-2005) fra samme parti 1. juli 2005.^[5] Gelderlands provinsråd vælges af Gelderlands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. VVD og CDA er med 9 sæder hver de to største partier i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Kulturelle referencer

I den amerikanske film A Knight's Tale, foregiver hovedpersonen William Thatcher (Heath Ledger) at være ridderen "Ulrich von Lichtenstein fra Gelderland".

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gelderland
• Provins Gelderland Arkiveret 16. oktober 2016 hos Wayback Machine

Referencer

1. ^ ^{a b} Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Hentet 13. juli 2018.
2. ^ ^{a b} Centraal Bureau voor de Statistiek. "Regionale kerncijfers Nederland." Hentet 13. juli 2018.
3. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden." Hentet 13. juli 2018.
4. ^ ^{a b} Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Hentet 30. april 2017.
5. ^ Provincie Gelderland. "Commissaris van de Koning." Hentet 17. juli 2018.

v d r Territorier og provinser i Preussen (1525–1947) Før 1701 Hertugdømmet Preussen Markgrevskabet Brandenburg Hertugdømmet Kleve Grevskabet Mark Grevskabet Ravensberg (1614) Bagpommern Bispedømmet Minden Fyrstendømmet Halberstadt (1648) Lauenburg–Bütow Draheim (1657) Hertugdømmet Magdeburg (1680) Tyske kolonier Groß Friedrichsburg (1683) St. Thomas (1685) Arguin (1685) Krabbeninsel (1693) Efter 1701 Kanton Neuchâtel (1707) Gelderland (1713) Minden-Ravensberg (1719) Vestpommern (1720, 1815) Schlesien Glatz (1742) Østfrisland (1744) Øst / Vestpreussen (1772-73) Sydpreussen (1793) Ny Østpreussen Ny Schlesien (1795) Efter Wienerkon– gressen (1814–15) Brandenburg Pommern Storhertugdømmet Posen1 Sachsen Schlesien Westfalen Rhinprovinsen2 (1822) Provinsen Preussen (1824–78) Provinsen Hohenzollern (1850) Schleswig-Holstein Hannover Hessen-Nassau (1866–68) Territoritale reformer efter 1918 Nedre / Øvre Schlesien (1919) Stor-Berlin (1920) Posen-Vestpreussen (1922) Halle-Merseburg Provinsen Magdeburg Kurhessen Provinsen Nassau (1944) 1 Blev til Provinsen Posen in 1848. 2 Fra Niederrhein og Jülich-Kleve-Berg.

v d r Kommuner i Gelderland i Nederlandene Aalten Apeldoorn Arnhem Barneveld Berg en Dal Berkelland Beuningen Bronckhorst Brummen Buren Culemborg Doesburg Doetinchem Druten Duiven Ede Elburg Epe Ermelo Geldermalsen Harderwijk Hattem Heerde Heumen Lingewaal Lingewaard Lochem Maasdriel Montferland Neder-Betuwe Neerijnen Nijkerk Nijmegen Nunspeet Oldebroek Oost Gelre Oude IJsselstreek Overbetuwe Putten Renkum Rheden Rozendaal Scherpenzeel Tiel Voorst Wageningen West Maas en Waal Westervoort Wijchen Winterswijk Zaltbommel Zevenaar Zutphen provinser i Nederlandene: Noord-Holland Zuid-Holland Zeeland Noord-Brabant Limburg Gelderland Utrecht Flevoland Drenthe Overijssel Groningen Friesland

v d r    Nederlandske provinser  Drenthe  Flevoland  Friesland  Gelderland  Groningen  Limburg  Nord-Brabant  Nord-Holland  Overijssel  Utrecht  Zeeland  Syd-Holland BES-øerne:  Bonaire  Sint Eustatius  Saba

Koordinater: 52°04′59″N 5°55′01″Ø / 52.083°N 5.917°Ø / 52.083; 5.917