Gefion og Gylfe

Gefion og Gylfe set fra Østbanegade.
Portpartiet set fra Østbanegade med Gefion til venstre og Gylfe til højre.

Gefion og Gylfe er en fredet tvillingeejendom i ØstbanegadeIndre Østerbro i København, opført i 1900-02.[1]

Tvillingeejendommen består af to fire etagers hjørneejendomme der er forbundet ved et tredelt, loggialignende portparti. Portpartiet går over Mandalsgade og ligger i aksen for den oprindelige Langelinjebro over jernbaneterrænet ved Østerport Station. Oprindeligt skulle denne vejlinje have været forbundet med vore dages Livjægergade, men vejen er aldrig blevet brudt igennem fra Kristianiagade til Kastelsvej.

Ejendommen er opført i en pastiche over nederlandsk renæssancestil efter tegninger af arkitekten Philip Smidth og er fredet i 2000.[2][3] Den flankeres af Stavangergade og Fridtjof Nansens Plads, som indtil 1931 netop hed Gylfesgade.

Ejendommen Gylfe er hjemsted for Irlands ambassade.[4]

Etymologi

Gefion er gudinden som pløjer Sjælland ud af Sverige på opfordring af sagn-kongen Gylfe. Gefionspringvandet ligger ikke langt herfra og en del af Fridtjof Nansens Plads har tidligere været navngivet Gefionsvej. Gefionsgade findes stadigvæk, ganske tæt på ejendommen.

Eksterne henvisninger

Henvisninger

  1. ^ Ejendommen på arkark.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Fredningsbeslutninger i 2000
  3. ^ Fredningen på Fredede og Bevaringsværdige Bygninger
  4. ^ "Embassy of Ireland, Denmark". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 17. februar 2014.

Koordinater: 55°41′44.4″N 12°35′24.2″Ø / 55.695667°N 12.590056°Ø / 55.695667; 12.590056

Medier brugt på denne side

Mandalsgade 1.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Gate to the street Mandalsgade in Østerbro in Copenhagen. The gate connects the twin buildings Gefion (left) and Gylfe (right).
Gefion og Gylfe.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
The twin buildings Gefion og Gylfe in Østerbro in Copenhagen. Gylfe at the right houses the embassy of Ireland.