Gedemælk

Norsk malkepige malker ged i 1880- eller 1890-tallet, sandsynligvis i Oddadalen.
Foto: Axel Lindahl (1841–1906) / Norsk Folkemuseum

Gedemælk er mælk fra geder (Capra aegagrus hircus). Malkegeder blev domesticeret for omkring 10.000 år siden og har siden været en central del i husdyrbrug over store dele af verden. Geder producerede i 2008 2,2 % af verdens mælkeproduktion.[1] Men det forventes at produktionen er endnu højere, eftersom der er stor hjemmeproduktion, særligt i udviklingslandene, som ikke er med i statistikken.[2] Gedemælk drikkes frisk, men bliver primært benyttes til fremstilling af ost. Surmælksprodukter, is og smør bliver også produceret i mindre skala.

Produktion

Malkning af geder i Bondhusdalen i Kvinnherad i 1880- eller 1890-tallet.
Foto: Axel Lindahl (1841–1906)
Malkning af geder i savanne-bæltet Sahel i Senegal i Afrika 2009.
Malking af geder på et økologisk landbrug på det homøopatiske kurhotel Hotel Mizpe Hayamim i Israel 2009.
Spansk mælkekarton med gedemælk 2014.

Produktionen varierer efter race, alder, føde og klima. Mælkegeder producerer fra 2,7 - 7,3 liter mælk pr dag. En ged kan producere fra 660-1800 liter mælk på 305 mælkedage (et år). Produktionen af gedemælk er på verdensplan fordoblet gennem de sidste 30 år, mens produktionen af komælk i samme periode er øget med 41 %.[1]

Årlig mælkeproduktion på verdensbasis (i 1.000 tons) fra 1978 til 2008.[1]

19782008Stigning
Gedemælk7 46115 215104 %
Komælk411 685578 45041 %
Fåremælk6 5409 12940 %

Mælkekvalitet

Gedemælk og komælk har forskellig sammensætning. Indholdet af fedt og tørstof er højere i gedemælk. Størrelsen, sammensætningen og funktionaliteten af kaseinen er forskellig. Kasein-micellerne er i gedemælk generelt mindre end i komælk. Sammensætningen af gedeemælk i forhold til komælk i vægt %[3]

TørstofFedtKaseinKulhydraterAske
Gedemælk13,34,53,04,30,8
Komælk12,83,92,74,60,7
Norsk «hjemmelaget» gedeost (brun eller «ekte geitost») fra Veitastrond i Sogn og Fjordane 2008. Brunost kan være lavet af en blanding af mælk fra ged og ko eller bare af komælk. Den brune gedeost får farve fra karamellisering af laktose.

Kilder

  1. ^ a b c FAOSTAT. 30.04.2010. FAO, Food and Agriculture Organization of the United Nations.
  2. ^ HAENLEIN, G. F. W. 2004. Goat milk in human nutrition. Small Ruminant Research, 51, 155-163
  3. ^ WALSTRA, P. et al. 2006. Dairy Science and Technology. Second edition. Taylor and Francis Group.

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Mjølking Oddadalen Lindahl.jpeg
ei jente mjølkar ei geit medan ei anna jente ser på. Bollen ho mjølkar i kan vere laga ved Egersunds Fayancefabrik (usikkert). Truleg i Oddadalen (usikkert)
Geitost.JPG
geitost – a norwegian goat cheese
Mjølking Bondhusdalen Lindahl.jpeg
Mjølking av geiter i Bondhusdalen i Kvinnherad
Dagana - Traite chevres.JPG
Forfatter/Opretter: Remi Jouan, Licens: CC BY 3.0
Traite de chevres dans un village Peuls de Dagana
Goat milk Spain.jpg
Forfatter/Opretter: Grey Geezer, Licens: CC BY-SA 3.0
Goat milk, Spain
Goat milking on an organic farm in Israel.jpg
Forfatter/Opretter: David Shankbone , Licens: CC BY-SA 3.0
Milking a goat on the organic farm located on the grounds of the homeopathic resort Hotel Mizpe Hayamim in Rosh Pinna, Israel.