Gazprom
| Gazprom | |
|---|---|
_St_Petersburg._Russia.jpg) | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab (frit omsætteligt)  |
| Brancher | Internetudbyder, teleselskab, olieudvinding, International Standard Industrial Classification, gasindustri, telekommunikation, satellitkommunikation |
| Grundlagt | 1989 |
| Hovedsæde | Sankt Petersborg, Rusland |
| Regnskab | |
| Omsætning | 6 billioner RUB (2020) |
| Resultat | 162 mia. RUB (2020) |
| Aktiver | 23 billioner RUB (2020) |
| Organisation | |
Antal ansatte |  467.400 (ultimo 2016)[1] |
| Ejere | Føderalt agentur for driften af Statejendom Rosneftegaz |
| Datterselskaber | Overgas Gazprom Neft Mosenergo Gasum Gazprom Germania Gazprom Export Wingas Volzhsky synthetic fiber plant Gazprombank Eesti Gaas Nigaz Beltransgas Gazpromavia VNG – Verbundnetz Gas Novatek med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Gazprom (russisk: Публичное Акционерное Общество «Газпром»), PAO Gazprom (russisk: ПАО «Газпром») (MCX: GAZP , LSE: OGZD , FWB: GAZ ) er et monopolistisk russisk olie- og gasselskab. Det er verdens største udvinder af naturgas og Ruslands største virksomhed med en omsætning på 153 mia. US $ (2012) og 393.000 ansatte.[2][3]
50,01 % aktierne i virksomheden er ejet af den russiske stat, mens resten er fri markedskapital på børserne Moscow Exchange, London Stock Exchange og Frankfurter Wertpapierbörse. Virksomhedens hovedkvarter er i Tjerjomusjki bymæssige okrug i Moskva.[4] Virksomhedens navn er en sammentrækning af (Газовая промышленность) Gazovaya Promyshlennost, som betyder "gasindustri". Gazprom blev etableret i 1989, da Ministeriet for gasindustri i Sovjetunionen transformerede sig til en virksomhed med alle aktiver intakt. Senere blev virksomheden privatiseret, men fortsat med staten Rusland som majoritetsejer af aktierne.
I 2011 var produktionen af naturgas på 513,2 m³,[kilde mangler] hvilket svarer til mere end 17 % af verdensproduktionen. Gazprom producerede endvidere omkring 32,3 mio. tons råolie og omkring 12,1 mio. tons gaskondensat. Gazproms aktiviteter stod for i 2011 for 8 % af Ruslands BNP.
Virksomheden er hovedaktionær i Nord Stream gasledninger i Østersøen og har datterselskaber i mange sektorer som bankvæsen, forsikring, medier, luftfart, entreprenørvirksomhed, landbrug og kemi.
Med salg af US$ 31 milliarder (187 milliarder DKK) i 2004 stod virksomheden for næsten 93 % af den russiske naturgasproduktion, og med reserver på 28,800 km³ kontrolleres 16% af verdens gasreserver (i 2004-tal).
Den 23. april 2006 var Gazprom mere end $240 milliarder værd på børsen efter at være steget $10 milliarder på en uge i april. Ud fra værdien af aktien var Gazprom verdens femtestørste selskab efter i det seneste år at have overhalet Wal-Mart, Toyota og Citigroup (bank). Gazprom var medejer af flere store gaslagre i Europa.[5] I 2018 var børsværdien dog faldet til $55 mia.[6]
I 2006 indgik Gazprom og danske DONG Energy en kontrakt om handel med gas på flere måder; 1 mia kubikmeter/år fra Rusland til Europa fra 2010-2030, mens DONG skulle levere 600 mio m³/år i 15 år fra Nordsøen til Gazproms engelske afdeling.[7] Disse mængder blev fordoblet i 2009.[6][5] Efter flere uenigheder om betalingsforhold,[8] afbrød Gazprom gasflowet i Juni 2022, hvorefter force majeure afsluttede kontrakten i Marts 2023, 7 år før det formelle udløb i 2030.[9]
Ledelse
Ledelsen i Gazprom har tætte forbindelser til Kreml og den russiske stat, bl.a. er den administrerende direktør for selskabet præsident Vladimir Putins nærmeste rådgiver.
Ukraine
Ved årsskiftet 2005/2006 fik Ukraine problemer, da Gazprom efter opfordring fra den russiske præsident Vladimir Putin femdoblede prisen på 1000 m³ gas fra $50 til $240. Den svage ukrainske regering satte sig til forhandlingsbordet og fik forhandlet sig ned på $100. Til sammenligning betaler Hviderusland stadig $50 pr. 1000 m³ (Denne pris blev dog også blevet sat op, efter at Gazprom truede med at lukke for gassen.)
Se også
Referencer
- ^ Gazprom: Структура персонала Arkiveret 22. november 2020 hos Wayback Machine, hentet 19. januar 2018 (russisk)
- ^ "Reports of Gazprom for 2010". Gazprom.com. 28. april 2011. Arkiveret fra originalen 25. marts 2015. Hentet 2013-01-21.
- ^ "Gazprom 2011 Net Profit Up 35% to $44.6 Bln | Business | RIA Novosti". En.rian.ru. 27. april 2012. Arkiveret fra originalen 15. maj 2013. Hentet 2013-01-21.
- ^ "Contacts Arkiveret 15. juli 2015 hos Wayback Machine." Gazprom. Retrieved on 11 September 2011. "Location: 16 Nametkina St., Moscow, Russian Federation" - Address in Russian Arkiveret 9. juni 2018 hos Wayback Machine: "ул. Наметкина, 16, Москва, ГСП-7, 117997"
- ^ a b "Danmark var nøgleland for Putins gaslobby". Mandag Morgen. 9. oktober 2022. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2022.
- ^ a b "Ørsted er grossist i russisk gas til Europa". Mandag Morgen. 11. marts 2018. Arkiveret fra originalen 6. januar 2022.
- ^ "DONG indgår russisk gasaftale". Berlingske.dk. 19. juni 2006. Arkiveret fra originalen 31. maj 2022.
- ^ "Gazprom: Voldgiftssag med Ørsted og andre om gaspriser er afgjort". energiwatch.dk. 15. maj 2018. Arkiveret fra originalen 3. marts 2022.
- ^ "Force majeure-klausul blev Ørsteds udvej af gaskontrakt". energiwatch.dk. 9. marts 2023. Arkiveret fra originalen 9. marts 2023.
Eksterne henvisninger
- Officiel hjemmeside Arkiveret 22. april 2006 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Mark Freeth, Licens: CC BY 2.0
The Lakhta Center is an 87-story skyscraper built in the outskirts of Lakhta in Saint Petersburg, Russia. Standing 462 metres (1,516 ft) tall, the Lakhta Center is the tallest building in Europe, the tallest building in Russia, and the 14th-tallest building in the world.