Gauss (månekrater)

Månekrater
Gauss

Gausskrateret
Karakteristika
Bredde
Længde
35° 54’  0’’ N
 79°  6’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter177 km [1][2]
Dybde3,6 km [3][4]

Colængde ved solopgang

284° [4]
Opkaldt efterCarl F. Gauss [2][5][3]
Fra periodeukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Gauss
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Gauss er et nedslagskraterMånen. Det befinder sig på Månens forside nær den nordøstlige rand. På grund af sin placering ses Gausskrateret i perspektivisk forkortning fra Jorden, og dets synlighed er påvirket af libration. Det er opkaldt efter den tyske matematiker Carl F. Gauss (1777 – 1855).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]

Omgivelser

Nordøst for Gausskrateret ligger Riemannkrateret, som er et andet nedslagsbassin endnu tættere ved måneranden. Sydvest for Gauss ligger kraterparret Hahn og Berosus. Næsten direkte sydpå ligger Senecakrateret. [8]

Karakteristika

Gauss hører til den kategori af månekratere, som kaldes bassiner, hvilket er udtryk for, at dets diameter er større end 110 kilometer, at det har en noget sænket kraterbund og at der kun er en lille – eller slet ingen – central top.

Kraterranden i Gauss er bedst formet i dens nordlige halvdel, og de indre kratervægge udviser nogle terrasser mod nordvest, mens de synes at være skredet ned mod nordøst. Randens sydlige del er noget mere erodet.

Kraterbunden er temmelig flad visse steder, men den er mærket af adskillige kratere i den sydlige del. Det lille krater "Gauss B" ligger langs indersiden af den østlige rand, og det mindre "Gauss A" ligger over randen lige nordøst for "Gauss B". I kraterbunden ses også flere kløfter, særlig langs de østlige og nordvestlige sider. Den ujævne kraterrand mod syd og en række højdedrag mod nord giver indtryk af en højderygslinje, som krydser kraterbunden fra nord til syd.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Gausskrateret har følgende satellitkratere:

GaussLængdeBreddeDiameter
A36,5° N82,7° Ø18 km
B35,9° N81,2° Ø37 km
C39,7° N72,1° Ø29 km
D39,3° N73,8° Ø24 km
E35,3° N77,6° Ø8 km
F34,8° N78,3° Ø20 km
G34,2° N78,6° Ø18 km
H33,2° N77,1° Ø11 km
J40,6° N72,6° Ø14 km
W34,5° N80,2° Ø18 km

Måneatlas

Se også

Navigation


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 1. april 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Gauss på Wikien The Moon Arkiveret 31. marts 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 1. april 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk)Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere :Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Gauss

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Gauss"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

Medier brugt på denne side

Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.
Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.
Gauss - LROC - WAC.JPG
Crater Gauss (detail of LRO - WAC global moon mosaic; Mercator projection)
Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.