Carl Friedrich Gauss

Carl Friedrich Gauss
Personlig information
Født	Johann Carl Friedrich Gauß 30. april 1777 Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland
Død	23. februar 1855 (77 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland
Gravsted	Albani-Friedhof
Nationalitet	Tysk
Bopæl	Kongeriget Hannover, Braunschweig
Far	Gebhard Dietrich Gauss
Mor	Dorthea Benze
Ægtefæller	Johanna Osthoff, Friederica Wilhelmine Waldeck
Børn	Eugene Gauss, Joseph Gauss, Wilhelmine Gauss, Therese Gauss
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen (1795-1798), Universität Helmstedt (1799), Technische Universität Braunschweig
Elev af	Johann Christian Martin Bartels
Medlem af	Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1833) med flere
Beskæftigelse	Astronom, geofysiker, universitetslærer, fysiker, matematiker, statistiker, landmåler, videnskabsskribent
Fagområde	Talteori, geodæsi, optik, differentialgeometri, elektrostatik med flere
Arbejdsgiver	Georg-August-Universität Göttingen
Elever	Farkas Bolyai, Peter Gustav Lejeune Dirichlet, August Ferdinand Möbius, Gustav Robert Kirchhoff, Gustaf Svanberg med flere
Kendte værker	Gauss–Seidel-metoden, Gauss' lov for magnetisme, normalfordeling, Gauss' lov, Gauss med flere
Påvirket af	Adrien-Marie Legendre, Leonhard Euler
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst, Fellow of the Royal Society, Pour le Mérite, Copleymedaljen (1838), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.

Gauss betragtes af mange som den største matematiker nogensinde og er blevet kaldt matematikkens fyrste (princeps mathematicorum).

Allerede som 3-årig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab, og fire år gammel kunne han give sin lærer resultatet af summen af tallene 1,2,3,4,5...,100 direkte.^[1] I 1796 opdagede Gauss, hvordan en regulær syttenkant kan konstrueres med passer og lineal. I 1801 publicerede han bogen Disquisitiones arithmeticae, hvori han gav en systematisk fremstilling af talteori, og samtidig indførte han mange nye idéer og begreber. Bogen er stadig aktuel.

Gauss blev professor i astronomi i 1807 og var direktør for observatoriet i Göttingen. Han arbejdede desuden meget med fysik, mekanik og geofysik.

Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve Gauss vise, at det var løsninger, han havde fundet længe før.

Gauss var også opfinder. Sammen med fysikeren Wilhelm Weber (1804-1891) byggede han den første elektriske telegraf i 1833.

Gauss er blevet portrætteret i bogen "Opmålingen af verden" (David Kehlmann), hvor han blandt andet i dramatiseret form, mødes med Alexander von Humboldt. I bogen får man et godt indblik i Gauss tilbagetrukne tilværelse samt af den intellektuelle arrogance, som følger med at være et geni.

Måleenhed

Carl Friedrich Gauss har lagt navn til cgs-systemets enhed for magnetisk fluxtæthed, gauss (G). I SI bruges enheden tesla (T), og det gælder at 1 tesla svarer til 10.000 gauss.

Eksterne henvisninger og reference

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Carl Friedrich Gauss
• Gauss

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.