Gassendi (månekrater)

Månekrater
Gassendi
Skrå udsigt over Gassendi fra Apollo 16. NASA foto.
Karakteristika
Bredde Længde	17° 33’  0’’ S  39° 57’ 36’’ V [1][2]
Diameter	101 km [1][2]
Dybde	1,9 km [3][4]
Colængde ved solopgang	40° [4]
Opkaldt efter	c Gassendi [2][5][3]
Fra periode	ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Gassendi
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ( v d r )
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Gassendi er et stort nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens forside og er opkaldt efter den franske matematiker og astronom Pierre Gassendi (1592 – 1655).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. ^[2][5][7]

På ældre månekort kaldtes satellitkrateret "Gassendi A" for Clarkson efter den britiske amatørastronom og selenograf Roland L.T. Clarkson, men navnet blev ikke officielt godkendt af IAU.

Gassendikrateret ligger i den nordlige udkant af Mare Humorum. Det mindre krater "Gassendi A" trænger ind i den nordlige rand og slutter sig til en ujævn landskabshævning i den nordvestlige del af kraterbunden. De to kratere har tilsammen en vis lighed med en diamantring.^[8]

Krateret er blevet oversvømmet af lava under dannelsen af maret, så kun randen og de centrale toppe ses over overfladen. Den ydre rand er nedslidt og eroderet, men har dog beholdt sin almindelige cirkulære form. I den sydlige del af kraterbunden findes en halvcirkelformet og højdedragslignende formation, som er koncentrisk med kraterranden. I kraterets sydlige del falder randen til sin laveste højde, og der er en åbning i den ved det sydligste punkt. Randens højde varierer fra så lidt som 200 m til så meget som 2,5 kilometer. Kraterbunden har mange bakker og ujævne områder, og rillesystemet Rimae Gassendi løber på kryds og tværs over den.

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.^[9][10][11] Gassendikrateret har følgende satellitkratere:

• Billeder af Gassendikrateret i LPI-måneatlasset
• USGS-kort

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

• Billede af Gassendi på Lunar Photo of the Day Arkiveret 10. marts 2016 hos Wayback Machine
• {{cite web (engelsk)

| last = Wood | first = Chuck | date = 2006-07-12
| url = http://www.lpod.org/?m=20060712
| title = Inside Gassendi (Inde i Gassendi)| publisher = Lunar Photo of the Day
| access-date = 2006-07-12 }}

• {{cite web (engelsk)

| last = Wood | first = Chuck | date = 2007-12-22
| url = http://www.lpod.org/?m=20071222
| title = Unnecessary Mystery (Unødvendigt mysterium)
| publisher = Lunar Photo of the Day
| access-date = 2008-01-02 }}

• Trimley's Moon Man – Roland Clarkson (Trimleys månemand- Roland Clarkson Arkiveret 15. november 2007 hos Wayback Machine (tilgået 2005-09-16) (engelsk)

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Gassendi

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Gassendi på"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut:"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.