Gasolin' (album)
Gasolin' | ||
---|---|---|
Studiealbum af Gasolin' | ||
Indspillet | juli-september 1971, Rosenberg-studiet Rosenberg-studiet ![]() | |
Udgivet | 21. november 1971 | |
Genre | Rock | |
Længde | 40 min. ![]() | |
Spor | 10 | |
Sprog | Dansk ![]() | |
Udgiver | CBS ![]() | |
Producer | Gasolin' ![]() | |
Gasolin'-kronologi | ||
| ||
Information med symbolet ![]() |
Gasolin' er rockgruppen Gasolin's første album, som udkom den 21. november 1971. Albumcoveret er en tegning af Hergé fra De 7 krystalkugler. Albummet blev solgt i mindst 10.000 eksemplarer.[1]
Albummet blev indspillet i Rosenberg-studiet i København i juli-september 1971 og udsendt som LP på CBS senere på året. Albummet er siden genudsendt på CD flere gange, herunder i 2010 som en del af bokssættet Dansk Rock Historie 1965-1978.
Der blev kun udgivet en enkelt single (CBS 7813) fra albummet. Det var "Langebro" (b-side "Lilly-Lilly")[2], der udkom i 1972. "Langebro" er en traditionel britisk folkesang (originaltitel "Geordie"), der i Gasolin's version har fået dansk tekst.[3] En anmeldelse betegnede deres musikstil som ”Brostensrock”[4].
Kim Larsen skrev flere sange, end Gasolin´ havde brug for. I samme periode udgav Kim Larsen en singleplade under navnet ”Larsen & Co”, hvor han sammen med Stig Møller, Tommy Petersen og Bjørn Uglebjerg udgav numrene ”Damen på taget” og ”Hilsjer”. En anmeldelse beskrev den mindede om de gode ting Steppeulvene lavede[5].
Tracks
Side 1
- "Langebro" (Trad./Larsen-Jønsson-Beckerlee) 3:20
- "Hey Christoffer" (Larsen-Beckerlee) 4:13
- "Fra dag til dag" (Jønsson-Beckerlee) 4:28
- "Lille Henry" (Larsen) 2:28
- "Tremastet beton" (Jønsson-M. Mogensen) 5:29
Side 2
- "Solfangen" (Jønsson-Beckerlee) 3:14
- "Laphophora Williamsii" (Larsen-Beckerlee-M. Mogensen) 3:23
- "Jeg kan høre dig kalde" (Larsen-Berlev) 3:15
- "Strengt fortroligt" (Larsen-Jønsson-Beckerlee) 4:31
- "Lilli-Lilli" (Larsen-Jønsson) 5:02
Medvirkende
- Kim Larsen – vokal, akustisk guitar
- Franz Beckerlee – single el-guitar, altsax, mundharmonika, vokal
- Wili Jønsson – el-bas, piano, vokal
- Søren Berlev – trommer, vokal og akustisk guitar på "Jeg kan høre dig kalde"
- Mogens Mogensen – vokal på "Tremastet beton"
Albummet blev produceret af Gasolin' med Sture Linden og Poul Bruun som "eksekutiv producere" og med lydtekniker Freddy Hansson. Albummet blev mixet af Roy Thomas Baker i Trident Studios i London.
Referencer
- ^ Nielsen, Jens-Emil (2013). 70'er rock: Dansk rock 1970-1980 (1. udgave). Her & Nu. s. 48. ISBN 978-87-90184-93-3.
- ^ Langebro/Lilli-Lilli, discogs.com
- ^ Gasolin' - Gasolins første album, discogs.com
- ^ Aalborg Stiftstidende den 8 januar 1972
- ^ Aalborg Stiftstidende den 31. juli 1971
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om et musikalbum er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho (YellowIcon);, Licens: LGPL
Et ikon fra Crystal-temaet