Gammelby (Sydslesvig)

Gammelby (Sydslesvig)
Gammelby gods
Gammelby gods
Gammelby gods
VåbenBeliggenhed
Coat of arms of Gammelby (Sydslesvig)
Coat of arms of Gammelby (Sydslesvig)
Administration
LandTyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Rendsburg-Eckernförde
AmtSlien-Østersø
BorgmesterMarlies Thoms-Pfeffer
Statistiske data
Areal8,3 km²
Højde13 m
Indbyggere535 (31/12/2018)
 - Tæthed64 Indb./km²
Andre informationer
TidszoneCET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeRD
Postnr.24340
Tlf.-forvalg04351, 04355
Koordinater54°30′8″N 9°47′48″Ø / 54.50222°N 9.79667°Ø / 54.50222; 9.79667
Hjemmesidewww.amt-schlei-
ostsee.de
Beliggenhed af kommune Gammelby (Sydslesvig) i Landkreis Rendsburg-Eckernförde
Kort
Kort
For alternative betydninger, se Gammelby. (Se også artikler, som begynder med Gammelby)

Gammelby er en landsby og kommune beliggende nordvest for Egernførde (Egernfjord by) i det sydlige Svansø i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersø kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). I kirkelig henseende hører Gammelby under Borreby Sogn. Sognet lå i Risby Herred (senere Svans godsdistrikt), da området var dansk.

Geografi

Kommunen omfatter ved siden af selve landsby Gammelby bebyggelserne Gammelsby, Birkesø (Birkensee), Egedal[1] (Eichthal), Flintbjerg (Flintberg), Pukholt el. Pugholt (Puckholz) og Røgind (Rögen).

Byen er præget af landbrug og grusudvinding.

Birkesø

Syd for landsbyen ligger den lille Birkesø (ty. Birkensee). Navnet er subst. birk eller i kollektivet gla. birki for birkebevoksning[2]. Birkesøen danner sammen med bl. a. Bulsø og Snap Sø en kæde af søer ved foden af halvøen Svansø.

Historie

Gammelby er første gang nævnt 1339 (Dipl. dan.)[3]. Gammelby er en af flere stednavne, som begynder med tillægsord gammel[4]. Stednavnet blev ikke fortysket og kaldes også på tysk for Gammelby. Gammelby hørte fra 1617 under Sakstrup gods, senere under Røgind. Den politiske kommune blev dannet i 1876. I 1928 blev Røgind indlemmet. Byvåbnet viser stendyssen i Egedal samt tre plovskær.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 209
  2. ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 1. bind, Akademisk forlag København 1968, s. 142
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 264
  4. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 143

Medier brugt på denne side

DEU Gammelby COA.svg
Coat of arms of the municipality Gammelby in Schleswig-Holstein, Germany.
DEU Kreis Rendsburg-Eckernförde COA.svg
Coat of arms of the district Rendsburg-Eckernförde
Blasonierung: Schräglinks im Wellenschnitt geteilt. Oben in Gold die beiden schreitenden, blauen Schleswiger Löwen übereinander, unten in Rot das silberne holsteinische Nesselblatt.
Gutshof in Gammelby.jpg
Forfatter/Opretter: Mef.ellingen, Licens: CC BY-SA 4.0
Gutshof in Gammelby
Gammelby in RD.png
Forfatter/Opretter: by ClausG, Licens: CC BY-SA 3.0
Locator maps of municipalities in Schleswig-Holstein - District Rendsburg-Eckernförde