Gammel Hellerup Gymnasium
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Gammel Hellerup Gymnasium | |
---|---|
Grundlagt | 1894 |
Rektor | Bjarne Edelskov Nielsen |
Antal ansatte | 83 |
Antal elever | 1000 |
Beliggenhed | Svanemøllevej 87 2900 Hellerup |
Telefon | 4511 5151 |
Hjemmeside | www.ghg.dk |
Gammel Hellerup Gymnasium (GHG) blev grundlagt i 1894 af skolebestyrer Vilhelm H. Bornebusch og var oprindelig en privatskole udelukkende for drenge. Skolens oprindelige navn var Hellerup Real- og Latinskole, men skifter i 1903 navn til Hellerup Gymnasium. I 1919 kommer et yderligere navneskifte, fordi en nyoprettet pigeskole også anvendte betegnelsen Hellerup Gymnasium. For at betone at skolen ikke var en døgnflue, tog man navnet: Gammel Hellerup Gymnasium. I 1986 blev skolen administrativt til et amtsgymnasium og siden 2007 er det en selvejende institution.
Den første kvindelige student fra gymnasiet var Kirsten Lauritzen i 1922, datter af daværende rektor Hans Hartvig-Møller.
Oprindelig havde skolen lokaler på Frederikkevej i Hellerup, men flyttede i 1956 til nye og større bygninger på Svanemøllevej, tegnet af Axel Maar, der ligeledes har tegnet bygningerne til skolerne Nykøbing Katedralskole, Rødovre Gymnasium m.fl. Anlægget er i gule mursten i en behersket funktionalisme med rødder i dansk tradition. På den store grund lå indtil 1954 landstedet Hellerupgård. Samtidig med flytningen fik piger adgang til skolen.
Det første elevrådsvalg i Danmark afvikledes på skolen d. 6. november 1909. Elevrådet har været en fast del af skolen lige siden.
I 1986 blev skolen til et amtsgymnasium i Københavns Amt. I 2006 blev gymnasiet udvidet med en ny tilbygning, hvor der bl.a. er bibliotek og studiecenter. I 2007 blev skolen i lighed med andre gymnasier en statslig selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed.
Bjarne Edelskov Nielsen tiltrådte som rektor 6. januar 2020.[1] Tidligere var Jørgen Rasmussen rektor. Han tiltrådte i 2005 som afløser for Asger Sørensen, der havde været rektor siden 1985.
Kendte studenter
- 1897: Martin Rasmussen, skolebestyrer
- 1912: Ove Holm, praktisk leder og spejderchef i Det Danske Spejderkorps 1924-1960.
- 1917: Louis Hjelmslev, sprogforsker
- 1917: Fredrik Nygaard, forfatter og journalist
- 1918: Kjeld Brockenhuus-Schack, greve og officer
- 1918: Eugen Olsen, overretssagfører og generalkonsul
- 1920: Svend Ramsby, arkitekt
- 1921: Einar Lund, officer og modstandsmand
- 1921: Sigurd Pedersen, civilingeniør
- 1922: Iver Jespersen, forlagsboghandler
- 1922: Kirsten Lauritzen, datter af rektor Hans Hartvig-Møller og senere gift med skibsreder Knud Lauritzen (student 1924)
- 1922: Erik Ramsby, civilingeniør og atlet
- 1924: Knud Lauritzen, skibsreder og konsul
- 1926: Jens Kruuse, litterat
- 1927: Vilhelm Wedell-Wedellsborg, baron og amtmand
- 1928: Hans Kurt, skuespiller og operettesanger
- 1932: Per Permin, overlæge
- 1932: Galavarnadis Diskul, prins, admiral
- 1936: Tue Gad, forskningsbibliotekar
- 1936: Andrej Myschetzky, fyrste, overlæge
- 1936: Birger Storr-Hansen, rektor
- 1937: Frits Pedersen, direktør
- 1947: Frederik Dessau, forfatter
- 1947: Bent Mohn, redaktør
- 1947: Peter Naur, datalog og astronom
- 1948: Christian Ludvigsen, teaterhistoriker
- 1954: Ole Hyltoft, forfatter
- 1961: Bent Hindrup Andersen, arkitekt, medlem af Folketinget 1994-98
- 1962: Torben Krogh, chefredaktør
- 1968: Jan Fog, ejendomsmægler
- 1970: Peter Michael Hornung, kunstkritiker
- 1972: Jarl Friis-Mikkelsen, cand.mag., kreativ chef i Skandinavisk Filmkompagni A/S
- 1974: Arne Astrup, læge og ernæringsprofessor
- 1974: Søren Pilmark, skuespiller
- 1975: Monica Ritterband, journalist
- 1977: Jutta af Rosenborg, grevinde og erhvervskvinde
- 1978: Jes Dorph-Petersen, journalist
- 1978: Jerk W. Langer, læge
- 1980: Line Baun Danielsen, journalist
- 1984: Søren Brostrøm, læge og direktør for Sundhedsstyrelsen
- 1985: Ellen Hillingsø, skuespillerinde
- 1993: Bjarke Ingels, arkitekt
- 2000: Julie Ølgaard, skuespillerinde
- 2009: Mathias "Zanka" Jørgensen, fodboldspiller
- Årstal mangler
- Finn Ellerbek-Petersen, præst og missionær
- ca. 1960: Per Michaelsen,[2] journalist
- ca. 1944: Erik Mørk, skuespiller
- ca. 1980: Kim Vilfort, fodboldspiller
- Gunnar Lundquist
- Hans Henrik Moerch
- Palle Smidt
- Claus V. Jensen, kaptajn i Seattle
- Sidney Lee, tv-personlighed (ej student)
- ca. 1990: Mikael Wulff, komiker
- ca. 1986: Peter Tanev, vejrvært
Ekstern henvisninger
- Gammel Hellerup Gymnasium
- Gammel Hellerup Foreningen Arkiveret 25. august 2007 hos Wayback Machine
- Gammel Hellerups Skoleblad Mosqui2 Arkiveret 10. august 2007 hos Wayback Machine
- Virtuel rundvisning Arkiveret 4. december 2008 hos Wayback Machine
- Kirsten Lauritzen
Henvisninger
- ^ "Rektor flytter til Hellerup", Nordjyske, 29. oktober 2019, hentet 9. januar 2020
- ^ Hans Davidsen-Nielsen (25. maj 2012). "Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter". Politiken.
Koordinater: 55°43′50.3″N 12°34′24.0″Ø / 55.730639°N 12.573333°Ø
Medier brugt på denne side
Gammel Hellerup gymnasium
Drawing of the building of Gammel Hellerup Gymnasium where the school had at home on Frederikkevej from 1894 and until 1956. Drawing from the front page of the school magazine 1909.