GamerGate-kontroversen

GamerGate var en løst organiseret online bevægelse motiveret af kvindehad og et backlash mod en progressiv udvikling i videospilsindustrien, som var mest aktiv i 2014 og 2015.[1][2][3] Indledningsvis gjaldt bevægelsen rygtespredning om spiludvikleren Zoë Quinns privatliv.[4] Senere blev også kulturkritikeren Anita Sarkeesian, spiludvikleren Brianna Wu, samt et antal andre kvinder med tilknytning til computerspilbranchen, impliceret, hvorefter de, som resultat, modtog voldtægts- og dødstrusler og blev doxxet.[5][6]

GamerGate-bevægelsen var lederløs og uden officiel programerklæring. Tilhængere af GamerGate organiserede sig anonymt eller pseudo-anonymt på online fora såsom 4chan, 8chan, Internet Relay Chat og Reddit og gennem hashtagget #gamergate på Twitter.[7][8][9][10] Bevægelsens tilhængere hævdede, at de havde det som mission at promovere god journalistisk praksis inden for netpublikationer med fokus på videospil.[11] Derudover stod de også i modstand til politisk korrekthed og hvad de opfattede som en feministisk infiltration af videospilsbranchen, som resultat af en sammensværgelse mellem feministiske kulturkritikere, videospilsudviklere og individuelle journalister.[12] Denne teori er senere blevet afskrevet baseløs.[13] Flere kommentatorer mener, at bevægelsens bekymringer om presseetik blot fungerede som et dække for bevægelsens chikane mod Quinn og andre kvinder.[3][14][15]

Bevægelsen er blevet beskrevet som en kulturkamp omhandlende gamer-identiteten og diversitet og samfundskritik i videospil.[kilde mangler] Mange tilhængere af GamerGate er modstandere af det, de opfatter som feminismens voksende indflydelse på gamerkultur. Derfor ses Gamergate ofte som et højreorienteret backlash imod en progressiv samfundsudvikling. Videospilsbranchens reaktion på bevægelsens chikanekampagner har været at holde fokus på at minimere skader og undgå lignende situationer fremover. Som følge af GamerGate er der opstået et øget fokus på måder at håndtere internetchikane på.[kilde mangler]

Baggrund

Zoë Quinn og Depression Quest

Spiludvikleren Zoë Quinn (2015) var en af de tidligst udsatte i GamerGate-kampagnen.

Den uafhængige spiludvikler Zoë Quinn var den første, der blev ramt af GamerGate-bevægelsens chikane-kampagne. I 2013 udgav hun spillet Depression Quest, et tekstfokuseret spil der gengav følelsen af depression gennem en serie af fiktive scenarier, delvist baseret på Quinns egne erfaringer med lidelsen.[16] Spillet fik positive anmeldelser i medierne, men blev modtaget dårligt af visse gamere, der ikke brød sig om spillets afvigelse fra typiske computerspil, som vægter vold og en progressiv udvikling af spillerkarakterens evner. De var imod at "der skulle gå politik" i gamerkultur. Quinn blev udsat for en måneders lang chikane-kampange efter spillets udgivelse, deriblandt trusler om voldtægt og mord.[17][18] Quinn dokumenterede den chikane hun var udsat for og udtalte sig åbent om det i medierne, hvilket intensiverede chikanen. Blandt andet blev hendes adresse offentliggjort. Til sidst var hun nødsaget til at forlade sit hjem af frygt for sin sikkerhed.[16]

De kontroverser og begivenheder, der senere blev kendt som 'GamerGate' begyndte som et personangreb på Quinn i august 2014, udløst af et blogindlæg skrevet af Quinns ekskæreste, Eron Gjoni, med titlen “the Zoë post”, der var en lang og detaljeret beskrivelse af deres forhold og brud, som indeholdt kopier af parrets chats, emails og sms-beskeder. Blogindlægget hævdede, i strid med sandheden, at Quinn havde fået en positiv anmeldelse af Depression Quest på grund af en affære med videospilsanmelderen Nathan Grayson, som arbejdede for netpublikationen Kotaku.[19] Grayson havde aldrig anmeldt Quinns spil og den eneste artikel, hvori han nævnte hendes navn, var skrevet før Quinn og Graysons forhold begyndte.[15][20] Gjoni skrev senere en opdatering til sit oprindelige blogindlæg, hvor han indrømmede dette og skød skylden på en trykfejl.[kilde mangler] Ikke desto mindre blev der linket til blogindlægget fra internetformummet 4chan, hvilket førte til en ny bølge af angreb på Quinn.

I tiden efter Gjonis blogindlæg, blev Quinn og hendes familie udsat for omfattende, misogyn chikane.[21] Deltagerene i chikane-kampagnen mod Quinn samlede sig først om portmanteauet "Quinnspiracy” og senere #gamergate hashtagget, som blev opfundet af skuespilleren Adam Baldwin, hvis 190.000 følgere på Twitter gjorde deres for at udbrede hashtagget. Journalisten Milo Yiannopoulos var også med til at popularisere hashtagget gennem indlæg på den højreekstreme nyhedsside Breitbart News.[22] Koordineringen af chikane-kampagnen foregik via debatforummet Internet Relay Chat (IRC) og spredte sig hastigt på fora såsom 4chan og Reddit.[23][24]

På under fire måneder modtog og registrerede Quinn tusind gange flere trusler end før blogindlægget. Til en konference udtalte hun: ”Jeg plejede at tage til gamer-events og føle at jeg var kommet hjem (…) Nu tænker jeg bare, er der mon nogen af dem i lokalet som har sagt, at de havde lyst til at tæve mig ihjel?”[25] En anonym bruger på 4chan truede med ”at give hende en invaliderende skade, der aldrig ville hele fuldstændigt.” Kommentatorer både inden for og uden for spillebranchen tog afstand fra angrebene mod Quinn.[20] Hun blev udsat for doxing, hacking af sine konti på Tumblr, Dropbox, og Skype, trusler om voldtægt og dødstrusler.[21][20] For sin personlige sikkerheds skyld, måtte Quinn flygte fra sit hjem og bo hos forskellige venner.[26] Quinn ville senere beskrive chikane-kampagnen som en heksebrænding.[27]

Anita Sarkeesian i 2013

Anita Sarkeesian og Tropes vs. Women in Video Games

I løbet af 2014 voksede kampagnen og indbefattede nu chikane mod den prominente, feministiske kulturkritiker Anita Sarkeesian, der tidligere havde været udsat for internetchikane som følge af en serie videoer, der analyserede sexistisk portrættering af kvinder i videospil, Tropes vs. Women in Video Games. Angriberne syntes hendes kritik var uretfærdig og uberettiget og at det ikke tilkom hende at blande sig i sager angående videospil. Efter at have udgivet en episode 24. august 2014, modtog Sarkeesian på ny dødstrusler og trusler om voldtægt og hendes adresse og andre personlige oplysninger blev offentliggjort, hvorefter hun måtte flygte fra sit hjem.[28] Ved XOXO-konferencen for kunst og teknologi i Portland, Oregon udtalte hun, om påstanden om, at kvinder udsat for GamerGate-chikane, selv skulle have opdigtet truslerne de modtog, at: ”noget af det mest radikale man kan gøre, er at tro på kvinder, der fortæller om deres erfaringer. (…) angriberne ser slet ikke sig selv som gerningsmænd, men som noble krigere.” [29]

Sarkeesian aflyste et planlagt foredrag på at Utah State University (USU) i oktober 2014, da skolen havde modtaget tre anonyme trusler, hvoraf en hævdede at være forbundet til GamerGate.[30] I den første af de tre trusselshenvendelser forlød det, at der ville være et angreb på tilskuerne til foredraget såvel som på ansatte og studerende i det nærliggende Women’s Center, i samme stil som i Montreal med henvisning til École Polytechnique-Massakren i 1989, der var et antifeministisk masseskyderi.[31] Truslerne ledte til mere medieopmærksomhed på GamerGate. I New York Times blev truslerne omtalt som: ” det mest giftige eksempel på en flere ugers lang kampagne for at diskreditere og intimidere kritikere af den mandsdominerede spilindustri og dens kultur.”[32] FBI efterforskede truslerne mod USU samt andre af GamerGate-relaterede trusler, men kunne ikke endegyldigt identificere afsenderne.[33]

Brianna Wu

I midten af oktober 2014 fik Brianna Wu, spiludvikler og medstifter af videospilsfirmaet Giant Spacecat, sin adresse og andre personlige oplysninger offentliggjort på 8chan, som hævn for at have latterliggjort GamerGate. Wu modtog dødstrusler og trusler om voldtægt på Twitter og andre platformer. Wu kontaktede politiet og hende og hendes mand måtte forlade deres hjem.[32][34] Hun udtalte, at hun ikke ville lade sig trues til tavshed. Wu lovede en dusør på 11.000 USD for oplysninger, der kunne føre til en domfældelse over de, der udsatte hende for chikane. Derudover dannede hun også en juridisk fond, der skulle hjælpe andre der blev udsat for internet-chikane.[35] Frem til april 2016 fortsatte Wu med at modtage så mange trusler, at hun hyrede fuldtidsansat personale til at registrere og dokumentere truslerne.[36]

Andre ofre af GamerGate-chikane

GamerGate-tilhængere udsatte andre for tilsvarende chikane, doxing og dødstrusler. De der forsvarede ofrene blev latterliggjort og omtalt som ”white knights”a eller ”social justice warriors”.b Denne måde at karakterisere kritikernes af GamerGate på, havde, ifølge forfatterne Heron, Belford og Goker til formål at neutralisere enhver kritik af bevælgesen ved at betvivle enhver kritikers motiver.[37] Kort efter at GamerGate hashtagget blev lanceret, fik spiludvikler Phil Fish sine personlige oplysninger og adgangskoder hacket og offentliggjort som hævn for at have forsvaret Quinn. Blandt de offentliggjorte oplysninger, var også fortrolige dokumenter om Fishs virksomhed Polytron. Fish kaldte situationen uacceptabel, satte firmaet til salg og forlod spilindustrien. ”Det er ikke det værd”, udtalte han.[38]

Chikane relateret til Gamergate fortsatte i månederne efter. To kritikere blev udsat for forsøg på ”swatting” – falske opkald til et alarmberedskab med formålet at få et SWAT-team af betjente til at møde op på adressen. The Guardian rapporterede, at begge tilfælde af swatting blev organiseret via ”baphomet”, som er et forum på 8chan.[39] Efter den indledende strøm af trusler, som fik Wu til at træffe beslutningen om at flygte fra sit hjem, kunne Wu dokumentere at modtage yderligere 45 dødstrusler frem til april 2015. Marc Andreessen som er investor i Silicon Valley udlovede en belønning på 10.000 USD for oplysninger der kunne føre til retsforfølgelse af de der sendte truslerne. Wu’s studio Giant Spacecat trak sig fra Expo Hall of PAX East 2015, angiveligt af sikkerhedsmæssige årsager.

Skuespiller og gamer Felicia Day skrev et blogindlæg om sin bekymring over GamerGate og frygten for repressalier, hvis hun skrev kritisk om det. Omgående blev hendes adresse og telefonnummer offentliggjort på nettet og hun begyndte at modtage chikanerende breve og telefonopkald.[40] Skuespilleren Wil Wheaton og tidligere NFL-spiller Chris Kluwe skrev også kritisk om Gamergate. Efterfølgende undrede komiker Stephen Colbert sig i et indlæg af The Colbert Report over, hvorfor Kluwe modtog ingen trusler fra Gamergatere og bemærkede, at bevægelsens ofre nærmest uden undtagelse var kvinder.[41]

Nogle der har identificeret sig som tilhængere af GamerGate, hævder også at være blevet chikaneret. Youtuberen Steven "Boogie2988" Williams bemærkede, at han havde modtaget en kommentar på en af hans videoer, hvori hans adresse blev nævnt sammen med en dødstrussel mod hans hustru.[kilde mangler] I et interview på BBC Three, udtalte GamerGate-tilhængeren John Bain – med alias TotalBiscuit på YouTube, at han har modtaget dødstrusler fra anonyme, der var uenige med ham om GamerGate.[42] Journalisten Mike Diver udtalte til nyhedsmediet VICE, at trusler mod tilhængere af GamerGate var blevet overset i mediedækningen.[kilde mangler] Forud for et planlagt møde for GamerGate tilhængere i Washington D.C. kom der en bombetrussel på Twitter og bygningen måtte evakueres.[43]

GamerGates indretning og koordination

GamerGate-bevægelsens chikane blev mestendels organiseret via anonyme internetforummer såsom 4chan, 8chan, og Reddit, herunder Reddit-underforummet, KotakuInAction. Nyhedssiden Ars Technica rapporterede, at det, ud fra en række 4chan logfiler, fremgik, at der var blevet benyttet falske Twitterprofiler til at udbrede #gamergate hashtagget.[23] Andre har konkluderet, at tidlige diskussioner om GamerGate på IRC-forummet havde fokus på at koordinere chikane-kampagnen mod Zoë Quinn ved at gøre brug af astroturfingc i et forsøg på at sprede angrebene mod hende til et bredere publikum. Endvidere forsøgte de oprindelige koordinatorer af kampagnen også at skabe et narrativ, som ville være mere modtageligt, mens de indadtil fokuserede på personligt nag og benyttede aggressivt, seksuelt sprog.[37]

Forskeren Torill Elvira Mortensen skrev i Games and Culture tidsskriftet, at GamerGates struktur – det at den var opbygget som en sværm af anonyme aktører – satte enhver kritiker af GamerGate i potentiel fare, alt imens gamergaters ikke individuelt kunne holdes ansvarlige for chikanen.[44]

Noter

a.↑ dansk: hvide riddere – nedsættende begreb for mænd, hvis forsvar af kvinder tænkes at være motiveret af seksuel lyst.
b.↑ dansk: krigere for social retfærdighed – nedsættende begreb for indivder med progressive, venstreorienterede værdier.
c.↑ I astroturfing-kampanger fabrikeres der en falsk græsrodsbevægelse i forsøg på at give et indtryk af, at en sag modtager bred opbakning.

Kilder

  1. ^ Joachim, Sundell. "Ny undersökning: Gamergate handlade om kvinnohat". SVT. Hentet 2015-03-12.
  2. ^ "GamerGate – en kulturkrig båret af kvindehad". information. 21. oktober 2014. Hentet 2015-06-22.
  3. ^ a b 74,140 reasons that #GamerGate isn't about the ethics of journalism, Alex Abad-Santos, Vox.com, læst 15. april 2015
  4. ^ GamerGate: A Closer Look At The Controversy Sweeping Video Games, Erik Kain, Forbes, læst 15. april 2015
  5. ^ Dredge, Stuart (2015-01-27): "Anita Sarkeesian launching new video series focused on masculinity in games".
  6. ^ Edwards, Jim (2014-10-13): "Video Gamers Are Having A Bizarre Debate Over Whether Sending Death Threats To Women Is A Serious Issue". Arkiveret 17. maj 2015 hos Wayback Machine
  7. ^ Kain, Erik. "The Escapist #GamerGate Forums Brought Down In DDoS Attack". Hentet 2015-07-07.
  8. ^ "Dette er Gamergate". Vegard Haugen.
  9. ^ "Sex, penger og videospill". Tommy Alexander Lund. 2014-08-21. Arkiveret fra originalen 2. februar 2015. Hentet 22. juni 2015.
  10. ^ "Gamergate: A Scandal Erupts in the Video-Game Community". The New Yorker (engelsk). 17. oktober 2014. Hentet 2015-06-22.
  11. ^ Hathaway (10. oktober 2014). "What Is Gamergate, and Why? An Explainer for Non-Geeks". Gawker. Arkiveret fra originalen den 28. juni 2018. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  12. ^ Singal (20. oktober 2014). "Gamergate Should Stop Lying to Journalists — and Itself". New York. Arkiveret fra originalen den 23. oktober 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  13. ^ Alexander (5. september 2014). "Sexism, Lies, and Video Games: The Culture War Nobody Is Winning". Time. Arkiveret fra originalen den 7. september 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  14. ^ VanDerWerff (23. oktober 2014). "#GamerGate has won a few battles. It will lose the war". Vox. Arkiveret fra originalen den 1. november 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  15. ^ a b O'Rourke. "GamerGate has nothing to do with ethics in journalism". Arkiveret fra originalen 22. december 2014. Hentet 22. august 2024.
  16. ^ a b Parkin (9. september 2014). "Zoe Quinn's Depression Quest". New Yorker. Arkiveret fra originalen den 10. november 2018. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  17. ^ Malone. "Zoë and the Trolls". New York. Arkiveret fra originalen den 19. september 2017. Hentet 26. juli 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  18. ^ Romano (21. december 2014). "The battle of Gamergate and the future of video games". The Kernel. Arkiveret fra originalen 23. december 2014. Hentet 22. august 2024.
  19. ^ Dockterman (17. oktober 2014). "What Is #GamerGate and Why Are Women Being Threatened About Video Games?". Time. Arkiveret fra originalen den 10. juli 2022. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  20. ^ a b c Romano (20. august 2014). "The sexist crusade to destroy game developer Zoe Quinn". Arkiveret fra originalen den 2. september 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  21. ^ a b Kaplan (12. september 2014). "With #GamerGate, the video-game industry's growing pains go viral". The Washington Post. Arkiveret fra originalen den 13. september 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  22. ^ "Gamergate". Britannica. Arkiveret fra originalen den 13. juni 2023. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  23. ^ a b Johnston (10. september 2014). "Chat logs show how 4chan users created #GamerGate controversy". Ars Technia. Arkiveret fra originalen den 13. september 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  24. ^ Stuart (24. oktober 2014). "#GamerGate: the misogynist movement blighting the video games industry". The Telegraph. Arkiveret fra originalen den 25. oktober 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  25. ^ Lee. "Zoe Quinn: GamerGate must be condemned". BBC News. Arkiveret fra originalen den 30. oktober 2014. Hentet 31. oktober 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  26. ^ Jason. "Game of Fear". Boston. Arkiveret fra originalen den 28. april 2015. Hentet 28. april 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  27. ^ Singal (24. september 2014). "Gaming's summer of rage". The Boston Globe. Arkiveret fra originalen den 24. september 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  28. ^ Kolhatkar. "The Gaming Industry's Greatest Adversary Is Just Getting Started". Bloomberg. Arkiveret fra originalen den 26. november 2014. Hentet 26. november 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  29. ^ Newton (15. september 2014). ""Anita Sarkeesian shares the most radical thing you can do to support women online"". The Verge. Arkiveret fra originalen den 15. september 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  30. ^ McDonald (15. oktober 2014). "'Gamergate': Feminist video game critic Anita Sarkeesian cancels Utah lecture after threat". The Washington Post. Arkiveret fra originalen den 11. maj 2015. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  31. ^ CTVNews.ca Staff (15. oktober 2014). "'Montreal Massacre' threat forces media critic to cancel video game talk". CTV News.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  32. ^ a b Wingfield (15. oktober 2014). "Feminist Critics of Video Games Facing Threats in 'GamerGate' Campaign". New York Times.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  33. ^ Robertson (27. januar 2017). "The FBI has released its Gamergate investigation records". The Verge. Arkiveret fra originalen den 27. januar 2017. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  34. ^ Caesar (11. oktober 2014). "Video Game Developer: Twitter Rape, Death Threats Forced Me From Home". Arkiveret fra originalen den 20. oktober 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  35. ^ Weber (3. november 2014). "Wu offers $11K for harassment conviction". Games Industry. Arkiveret fra originalen den 6. november 2014. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  36. ^ Eaton (11. april 2016). "Rep. Katherine Clark's crusade against the Internet's tormentors". Christian Science Monitor. Arkiveret fra originalen den 12. april 2016. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  37. ^ a b Heron, Belford, Goker (8. december 2014). "Sexism in the circuitry: female participation in male-dominated popular computer culture". ACM SIGCAS Computers and Society. 44 (4): 18-29.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  38. ^ "Phil Fish Selling Rights to Fez After Being Hacked". GameSpot. 23. august 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  39. ^ Hern (13. januar 2015). "Gamergate hits new low with attempts to send Swat teams to critics". The Guardian.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  40. ^ Dockterman (23. oktober 2014). "Felicia Day Writes About #GamerGate, Gets Information Hacked". Time.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  41. ^ McCormrick (30. oktober 2014). "Stephen Colbert takes on Gamergate with Anita Sarkeesian". The Verge.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  42. ^ Nandra (7. marts 2018). "The dark side of gaming: "I've been called a curry muncher..."". BBC Three.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  43. ^ Good (3. marts 2015). "Bomb threat clears out GamerGate gathering in Washington D.C." Polygon.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  44. ^ Torill Elvira Mortensen. "Anger, Fear, and Games: The Long Event of #GamerGate" (PDF). Games and Culture.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Medier brugt på denne side

Zoë Quinn (2015) (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Ian Linkletter, Licens: CC BY-SA 4.0
Zoë Quinn speaks at XOXO Festival 2015 in Portland, Oregon.
Anita Sarkeesian 2013.jpg
Forfatter/Opretter: Susanne Nilsson, Licens: CC BY-SA 2.0
Media Evolutions The Conference 2013