Galois (månekrater)

Månekrater
Galois
Galoiskrateret
Karakteristika
Bredde Længde	14° 12’  0’’ S  151° 54’  0’’ V [1][2]
Diameter	222 km [1][2]
Dybde	ukendt [3][4]
Colængde ved solopgang	156° [4]
Opkaldt efter	Évariste Galois [2][5][3]
Fra periode	ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Galois
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ( v d r )
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Galois er et stort nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den franske matematiker Évariste Galois (1812 – 1832).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. ^[2][5][7]

Galoiskrateret ligger lige sydøst for et andet stort krater af typen bjergomgiven slette, Korolevkrateret, som har næsten dobbelt så stor diameter som Galois. Adskillige hundrede kilometer stik syd ligger et andet enormt krater, Apollokrateret.^[8]

Det er et stærkt eroderet krater, hvis rand er blevet omformet af nedslag, særlig mod nordvest, hvor det ligger nær Korolev. Noget indfaldet materiale danner en indadgående bule langs den sydlige rand, som er ramt af nedslaget Galois Q. I kraterbunden findes også adskillige betydende kratere, hvoraf kraterne Galois A og Galois L danner et næsten matchende par nær midtpunktet. Langs den nordøstlige rand ligger Galois B og Galois C, mens Galois U ligger op mod den nordvestlige indre kratervæg. Den mest intakte og næsten jævne del af kraterbunden er den sydvestlige, indre del.

Et lille, unavngivet nedslagskrater beliggende langs den nordøstlige rand af Galois har forholdsvis høj albedo og ligger i centrum af et lille strålesystem. Strålerne fra dette nedslag er de mest fremtrædende mod nord, hvor de krydser kraterbunden i krateret Mechnikov. Kratere med et strålingssystem anses for at tyde på et forholdsvis nyt nedslag, eftersom stråler hele tiden nedbrydes af erosionspåvirkning fra rummet.

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.^[9][10][11] Galoiskrateret har følgende satellitkratere:

• Billeder af Galoiskrateret i LPI-måneatlasset

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

• Billede af Galois på Lunar Photo of the Day Arkiveret 10. marts 2016 hos Wayback Machine

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Galois

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Galois på"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut:"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.