Gallisk (sprog)
Gallisk er det keltiske sprog, der blev talt i Gallien, Schweiz, det østlige Belgien og Vesttyskland, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, hollandsk og tysk fra omkring det 6. århundrede.
Historie
De tidligste kontinentale keltiske nedskrivninger, der kan dateres til så tidligt som den 6. århundrede f.Kr., er lepontiske. De blev fundet i det Cisalpine Gallien, og er skrevet med det etruskiske alfabet. Inskriptioner i det græske alfabet er dateret til at være fra den 3. århundrede f.Kr. Disse blev fundet i nærheden udmundingerne Rhône. Senere nedskrivninger har generelt været skrevet med det latinske alfabet.
Gregor af Tours skrev i det 6. århundrede, at der var nogle folk fra hans region, der stadig talte gallisk.
Ordforråd
Talord
| Tal | Gallisk | Walisisk | Bretonsk | Gammelirsk | Irsk | keltiberisk | Latin |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | cintus, cintuxos | cynt «før», cyntaf «først» | kent «foran» | céta | céad «først» | prīmus | |
| 2 | allos | ail | eil | aile «andre» | eile | secundus | |
| 3 | tritios | trydydd | trede | treide | treas | tertius | |
| 4 | petuarios | pedwerydd | pevare | cethramad | quārtus | ||
| 5 | pinpetos | pumed | pempet | cóiced | quīntus | ||
| 6 | suexos | chweched | c'hwec'hved | seissed | sextus | ||
| 7 | sextametos | saithfed | seizhved | sechtmad | septimus | ||
| 8 | oxtumetos | wythfed | eizhved | ochtma | octāvus | ||
| 9 | nametos | nawfed | naved | nómad | nōnus | ||
| 10 | decametos, decometos | degfed | degvet | dechmad | dekametam | decimus |
|