Galina Visjnevskaja

Galina Visjnevskaja
Galina Visjnevskaja i 2008
Information
Født	Галина Павловна Иванова 25. oktober 1926 Sankt Petersborg, Rusland
Død	11. december 2012 (86 år) Moskva, Rusland
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Statsborger	Sovjetunionen, Rusland
Ægtefælle	Mstislav Rostropovitj
Børn	Jelena Rostropovitj
Sprog	Russisk
Genre	Opera, klassisk musik
Beskæftigelse	Musikpædagog, dagbogsskribent, operainstruktør, operasanger, sceneinstruktør, skuespiller, biografiforfatter
Instrumenter
Vokal, klaver
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Galina Pavlovna Visjnevskaja (russisk: Гали́на Па́вловна Вишне́вская; 25. oktober 1926 i Leningrad - 11. december 2012 i Moskva) var en russisk sopran.

Liv og karriere

Visjnevskajas scenedebut skete i Leningrad i 1944, men gennembruddet kom med Leonore i Fidelio på Bolsjojteatret i 1952 og fast engagement ved Bolstoj fik hun i 1953. I 1961 debuterede hun ved Metropolitan med titelrollen i Giuseppe Verdis opera Aida og året efter sang hun samme rolle ved Royal Opera House. I 1964 debuterede hun ved La Scala.

I 1960- og 1970-erne optrådte hun i både lyriske (Liù i Turandot) og dramatiske roller (Tosca i Tosca).

Visjnevskaja var gift med cellisten Mstislav Rostropovitj frem til hans død, og de optrådte ofte på scenen sammen. Efter at begge havde støttet Aleksandr Solsjenitsyn, forlod de Sovjetunionen i 1974 og bosatte sig i Paris og USA. Sovjetmyndighederne fratog dem statsborgerskabet i 1978, men den russiske regering omgjorde beslutningen i 1990. Visjnevskaja holdt sin sidste optræden i 1982, som Tatjana i Eugen Onegin på Pariseroperaen.

Visjnevskaja døde 11. december 2012 i en alder af 86 år.^[1]

Indspilninger

Hun gjorde en række indspilninger, blandt andet som Marina i Mussorgskijs Boris Godunov (1970 og 1987), Dødens sange og danse (1961 og 1976), Brittens War Requiem (med sir Peter Pears og Dietrich Fischer-Dieskau, dirigeret af komponisten; 1963) og The Poet's Echo (1968), Puccinis Tosca (1976), Tjajkovskijs Eugen Onegin (1956 og 1970), Spar Dame (med Regina Resnik, 1976), Iolanta (med Nicolai Gedda, 1984) og Prokofjevs Krig og fred (1986) og Sjostakovitjs Lady Macbeth fra Mtsensk (1978).

Ry

Visjnevskaja blev – sammen med Irina Arkhipova – betegnet som sin generations største sovjetiske operasangerinde. Dmitrij Sjostakovitj skrev sopranstemmen i sin 14. symfoni med tanke på Visjnevskaja, det samme gjorde Benjamin Britten med sopranstemmen i War Requiem.

Litteratur

• Galina Visjnevskaja: Galina. Erinnerungen einer Primadonna, Piper, München 1993, ISBN 978-3-492-28243-7 (selvbiografi i tysk oversættelse)
• Karl Josef Kutsch; Leo Riemens: Großes Sängerlexikon. Dritte Auflage, Berlin 2000, S. 26055ff

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Galina Visjnevskaja
• Litteratur af og om Galina Visjnevskaja i det tyske nationalbiblioteks katalog
• Galina Visjnevskaja på Internet Movie Database (engelsk)
• Galina Visjnevskaja på Filmdatabasen
• Galina Visjnevskaja på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Galina Visjnevskaja på AlloCiné (fransk)
• Galina Visjnevskaja på AllMovie (engelsk)
• Galina Visjnevskaja på The Movie Database (engelsk)