Galbjerg (Slesvig)

© Jörgens.mi, CC BY-SA 3.0
Galbjerg 3

Galbjerg[1] (på dansk også Gallebjerg[2] og Galgebjerg[3], på tysk Gallberg) er navnet på en gade og en bakke i byen Slesvig (Sydslesvig), der forbinder den indre by med Sankt Jørgen (Jørgensby). Galbjerg danner sammen med Hestebjerg et fælles højdedrag, der falder mod syd mod Slifjorden. På Galbjerg fandtes tidligere et rettersted med en galge (se også → Galgebakke). Stednavnet kan forklares som en forvanskning af Galgebjerg[4]. En anden forklaring bygger på oldnordisk gialdoffer. Måske har Galbjerget været en hellig offerplads. Tilsvarende betydninger kendes f.eks. fra stednavnet Gallehus (hvor guldhornene blev fundet).

Den nuværende gade, der ligger i forlængelse af Langegade, er en sammenlægning af Angelbogade og Hestetorvet.

Referencer

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 344
  2. ^ Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig, 1864
  3. ^ Generalstaben: Den dansk-tydske krig i aarene 1848-50, Kjøbenhavn 1867, s. 365
  4. ^ Det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab: Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie, Kjøbenhavn 1859, s. 240


Koordinater: 54°31′8.763″N 9°34′14.752″Ø / 54.51910083°N 9.57076444°Ø / 54.51910083; 9.57076444

Medier brugt på denne side

Gallberg 3 (Schleswig) jm23685.jpg
© Jörgens.mi, CC BY-SA 3.0

Bilder aus Schleswig

Gebäude in Schleswig