Gabriel Lamé

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Gabriel Lamé
Personlig information
Født	22. juli 1795 Tours
Død	1. maj 1870 (74 år) Paris
Gravsted	Cimetière du Montparnasse
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École nationale supérieure des mines de Paris, École Polytechnique
Medlem af	Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1854), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841), Société philomathique de Paris, Det Preussiske Videnskabsakademi
Beskæftigelse	Professor, fysiker, matematiker, ingeniør
Fagområde	Matematik, mekanik
Arbejdsgiver	Paris Universitet, École Polytechnique
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer af Æreslegionen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Gabriel Lamé (født 22. juli 1795 i Tours, død 1. maj 1870 i Paris) var en fransk fysiker og matematiker.

Lamé blev uddannet ved École Polytechnique i Paris og arbejdede i årrække som ingeniør i Sankt Petersborg. Efter sin hjemkomst til Frankrig blev han i 1832 ansat som lærer ved École Polytechnique, fra 1851 som professor i sandsynlighedsregning. Han måtte stoppe sin karriere i 1862 på grund af døvhed.

Lamé udviklede grundlaget for elasticitetslæren og lavede undersøgelser om isoterme flader i faste legemer.

Han er også kendt for sine notationer og undersøgelser angående ellipse-lignende kurver, i dag kendt som Laméske kurver. De blev senere gjort alment kendte som superellipser af Piet Hein.

Lamé er også kendt for en køretidsanalyse af Euklids algoritme til at finde største fælles divisor og for at have bevist et særtilfælde af Fermats sidste sætning. Han troede, at han havde fundet et generelt bevis, men det viste sig et være ukomplet.

Se også

• Julius Plücker
• Stefans problem

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gabriel Lamé