Gabriel García Márquez
Gabriel García Márquez Spansk litteratur Postmodernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Gabo, Gabito |
Født | Gabriel José de la Concordia García Márquez 6. marts 1927 Aracataca, Colombia |
Død | 17. april 2014 (87 år) Mexico City, Mexico |
Dødsårsag | Lungebetændelse, lymfeknudekræft |
Nationalitet | Colombiansk |
Ægtefælle | Mercedes Barcha Pardo |
Barn | Rodrigo García |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universidad Nacional de Colombia |
Medlem af | Akademie der Künste der DDR |
Beskæftigelse | Juridisk digter, prosaist, novelleforfatter, selvbiograf, journalist, dramatiker, forlægger, manuskriptforfatter, skribent, publicist med flere |
Fagområde | Journalistik, kreativ og professionel skrivning, opinionsjournalisme, novelle, prosa med flere |
Kendte værker | Ingen skriver til obersten, Hundrede års ensomhed, Kærlighed i koleraens tid, Beretning om en skibbruden, Historien om et forudsigeligt mord med flere |
Genre | Roman |
Bevægelse | Magisk realisme |
Påvirket af | William Faulkner, Virginia Woolf |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rómulo Gallegos-prisen, Æreslegionen, Æresordenen, Nobelprisen i litteratur (1982), Common Wealth Award of Distinguished Service (1980) med flere |
Nobelpris | Litteratur 1982 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gabriel García Márquez (født 6. marts 1927 i Aracataca, død 17. april 2014 i Mexico City) var en colombiansk forfatter. Han betragtes som en af det 20. århundredes mest betydelige forfattere samt en af de væsentligste spansksprogede forfattere. Han modtog i 1972 Neustadt internationale litteraturpris og i 1982 Nobelprisen i litteratur. Efter at have studeret jura, valgte han at blive journalist. Fra tidligt i karrieren holdt han sig ikke tilbage med at kritisere colombiansk politik eller storpolitik.
Samtidig med arbejdet som journalist skrev García Márquez både nonfiktion og noveller, men det er som romanforfatter, han er mest kendt med værker som Hundrede års ensomhed (1967), Patriarkens efterår (1975) og Kærlighed i koleraens tid (1985).
Med sine bøger gjorde han den litterære stil magisk realisme populær og opnåede både ros fra anmeldere og kommerciel succes. I magisk realisme indgår overnaturlige eller magiske elementer i ellers ganske almindelige og dagligdags situationer. En del af hans værker foregår i den fiktive by Macondo, der i høj grad er inspireret af hans fødeby, Aracataca. Ensomhed er et tilbagevendende tema.
Ved hans død i april 2014 kaldte Juan Manuel Santos, Colombias præsident, García Márquez for "den største colombianer, der nogensinde har levet."[1]
Bibliografi
Værker oversat til dansk
Dansk titel | Genre | Oversætter | År | Originaltitel | År | Forlag | ISBN |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Hvirvelstorm | roman | Annette Rosenlund | 1988 | La hojarasca | 1955 | Samleren | ISBN 87-568-0916-6 |
Ingen skriver til obersten | roman | Jan Stage | 1970 | El coronel no tiene quien le escriba | 1961 | Samleren | ISBN 87-568-0493-8 |
Ondskabens tid | roman | Poul Buchwald Andersen | 1985 | La mala hora | 1962 | Samleren | ISBN 87-568-0812-7 |
Hundrede års ensomhed | roman | Merete Knudsen | 1967/2012 | Cien años de soledad | 1967 | Rosinante | ISBN 978-87-638-1523-9 |
Beretning om en skibbruden | reportage | Jens Lohmann | 2008 | Relato de un náufrago | 1970 | Ajour | ISBN 978-87-92241-23-8 |
Den utrolige og sørgelige historie om den troskyldige Eréndira og om hendes ryggesløse bedstemor | noveller | 1988 | La increíble y triste historia de la cándida Eréndira y de su abuela desalmada | 1971 | Gyldendal | ISBN 8700170747 | |
Den blå hunds øjne | noveller | Annette Rosenlund | 1990 | Ojos de perro azul | 1972 | Samleren | ISBN 87-568-0985-9 |
Patriarkens efterår | roman | Jan Stage | 1977 | El otoño del patriarca | 1975 | Samleren | ISBN 87-568-0399-0 |
Mama Grandes begravelse | noveller | Ane Ipsen | 1980 | Los funerales de la Mamá Grande | 1975 | Samleren | ISBN 87-568-0570-5 |
Duften af guava – samtaler med Gabriel Garcia Marquez | interviews | Ane Ipsen | 1983 | El olor de la guayaba | 1982 | Samleren | ISBN 87-568-0661-2 |
Kærlighed i koleraens tid | roman | Annette Rosenlund | 2008 | El amor en los tiempos del cólera | 1985 | Samleren | ISBN 978-87-638-0917-7 |
Miguel Littíns hemmelige mission i Chile | reportage | Osvaldo Cariola | 1988 | La aventura de Miguel Littín clandestino en Chile | 1986 | Klim | ISBN 87-7724-038-3 |
Generalen i sin labyrint | roman | Annette Rosenlund | 1989 | El general en su laberinto | 1989 | Samleren | ISBN 87-568-0998-0 |
Tolv vandrehistorier | noveller | Annette Rosenlund | 1993 | Doce cuentos peregrinos | 1992 | Samleren | ISBN 87-568-1172-1 |
Om kærlighed og andre dæmoner | roman | Annette Rosenlund | 1994 | Del amor y otros demonios | 1994 | Samleren | ISBN 87-568-1243-4 |
Beretning om en bortførelse | reportage | Annette Rosenlund | 1997 | Noticia de un secuestro | 1996 | Samleren | ISBN 87-568-1391-0 |
At leve for at fortælle | erindringer | Annette Rosenlund | 2005 | Vivir para contarla | 2002 | Samleren | ISBN 87-638-0034-9 |
Erindring om mine bedøvelige ludere | roman | Annette Rosenlund | 2005 | Memoria de mis putas tristes | 2004 | Samleren | ISBN 87-638-0131-0 |
Referencer
- ^ Vulliamy, Ed (19. april 2014). "Gabriel García Márquez: 'The greatest Colombian who ever lived'". The Guardian. Arkiveret fra originalen 9. marts 2018. Hentet 4. juni 2018.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gabriel García Márquez
- Gabriel García Márquez på Internet Movie Database (engelsk)
- Gabriel García Márquez på Filmdatabasen
- Gabriel García Márquez på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Gabriel García Márquez på AlloCiné (fransk)
- Gabriel García Márquez på AllMovie (engelsk)
- Gabriel García Márquez på The Movie Database (engelsk)
- Gabriel García Márquez på Internet Broadway Database (engelsk)
- Gabriel García Márquez på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Gabriel García Márquez Arkiveret 26. juli 2011 hos Wayback Machine på Leksikon.org
- Gabriel García Márquez på Bibliografi.dk
Spire |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.
Forfatter/Opretter: Gorup de Besanez, Licens: CC BY-SA 4.0
gabriel garcia marquez
Image of Gabriel Garcia Marquez signature