År
Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen. Et tropisk middelsolår er 365,24219878 døgn målt mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn.[1] I Danmark anvendes den gregorianske kalender til at tælle dagene i et år og til at angive årstal. Man anvender skudår for at tilpasse kalenderår til middelsolår.
Det meteorologiske år regnes fra 1. december.[2] I norrøn tid ønskede man hinanden "ár og friďr" – rigdom og fred. Året var løseligt inddelt i sommer- og vinterhalvår. Sommeren var den produktive tid (såtid, fåremåned og hømåned), vinteren var hvile- og forbrugstid, hvor ritualerne overtog, især i forbindelse med julefejringen.[3]
Etymologi
Ordet "år" har samme rod som engelsk year og tysk Jahr (plattysk Johr); beslægtet med græsk hôros, tid, og latinsk hōra, time.[4]
På norrønt betegnede ordet "år" ikke kun solåret, men havde også betydningen "frugtbarhed", hvoraf modsætningen uår, der betyder et år med sult og nød grundet misvækst og svigtende avlinger.[5]
Se også
- For en liste over alle år, der er beskrevet i Wikipedia, se årti, århundreder og historie.
- Anno
- Annum
- År og dag
Kilder
Spire Denne artikel om et år, årti, århundrede eller årtusinde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Calendar icon showing the number 12