G.H. Hardy

G.H. Hardy

Godfrey Harold Hardy 1.jpg

Personlig information
Født7. februar 1877 Rediger på Wikidata
Cranleigh Rediger på Wikidata
Død1. december 1947 (70 år) Rediger på Wikidata
Cambridge Rediger på Wikidata
GravstedTrinity College Chapel Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWinchester College (1890-1896),
Trinity College (1896-1898),
University of Cambridge,
Cranleigh School (til 1889) Rediger på Wikidata
Elev afE. T. Whittaker Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1910),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1927) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, matematiker, akademiker Rediger på Wikidata
FagområdeTalteori, matematisk analyse Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Oxford (1919-1931), University of Cambridge (1900-1919, 1931-1945) Rediger på Wikidata
EleverCharles Fox Rediger på Wikidata
Kendte værkerHardy–Littlewood zeta-funktionsformodninger, Hardy-rum, Hardy-felt, Hardy–Littlewoods cirkelmetode, Hardy–Littlewood ulighed med flere Rediger på Wikidata
Påvirket afCamille Jordan Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserChauvenet Prize (1932),
Josiah Willard Gibbs Lectureship (1928),
Fellow of the Royal Society (1910),
Smith's Prize (1901),
Copleymedaljen (1947) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Godfrey Harold Hardy (født 7. februar 1877, død 1. december 1947) var en prominent engelsk matematiker, som er kendt for sit arbejde indenfor talteori og matematisk analyse.

Ikke-matematikere kender ham måske som forfatteren til A Mathematician's Apology fra 1940, hvor han forsvarer, at han brugte sit liv på matematik.

Fra 1914 og frem var han vejleder for den kendte indiske matematiker Srinivasa Ramanujan. Hardy opdagede hurtigt Ramanujans ekstraordinære men uuddanede talent, og Hardy og Ramanujan havde et tæt samarbejde. I et interview blev han spurgt, hvad hans største bidrag til matematikken var, og han svarede straks, at det var hans opdagelse af Ramanujan. Han har kaldt samarbejdet for "den eneste romantiske hændelse i mit liv".

Han havde et langt samarbejde med John Edensor Littlewood.

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Godfrey Harold Hardy 1.jpg
Photographie von Godfrey Harold Hardy (1877-1947) in seiner Blütezeit.

"Um so sitzen zu können, muß man in einer Public School erzogen worden sein." [Public School = privates Internat].

Quelle unbekannt. Siehe auch: Robert Kanigel: Der das Unendliche Kannte. Das Leben des genialen Mathematikers Srinivasa Ramanujan. Vieweg, 2.Aufl.1995, S.240.