Günther Ortmann

Günther Ortmann
Født30. november 1916 Rediger på Wikidata
Lubań, Polen Rediger på Wikidata
Død10. januar 2002 (85 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHåndboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog iSommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Tyskland
Markhåndbold
Olympiske Lege
Guld1936 i BerlinHåndbold
VM
Guld1938 i BerlinHåndbold

Günther Ortmann (født 30. november 1916 i Lubań, Dolnośląskie, Polen, død 10. januar 2002) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936 i Berlin.

Ortmann blev udtaget til det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[1] Ortmann spillede to af kampene og scorede syv mål.[2]

Ortmann spillede minimum seksten landskampe (nogle kilder siger flere), og han var med ved det første VM i 1938, ligeledes på græs, hvor tyskerne blev mestre.[2]

Ud over håndbold dyrkede han også atletik, hvor han var en habil tikæmper, samt fodbold.[2]

Under anden verdenskrig blev han alvorligt såret, mens han gjorde tjeneste som kaptajn på Østfronten. Efter krigen blev han træner og sportsdommer. Desuden skrev han en del i lokale blade, især om sport, herunder om ridesport. Hans profession var politimand.

Referencer

  1. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 3. januar 2022
  2. ^ a b c Günther Ortmann, olympedia.org, hentet 3. januar 2022

Litteratur

  • Bodo Harenberg (Red.): Die Stars des Sports von A-Z. Darmstadt 1970

Eksterne henvisninger

HåndboldSpire
Denne biografi om en tysk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Handball pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Handball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.