Göteborgs Spårvägar
Göteborgs Spårvägar er med 161 km spor det største sporvejssystem i Norden. Sporvejene udgør stammen i Göteborgs kollektive trafik og dækker store dele af byområdet i både Göteborgs og Mölndals kommuner. Göteborgs kommun ejer sporene, trafikselskab er Västtrafik, og driften varetages af det kommunale selskab Göteborgs Spårvägar AB. Sporvognene er et velkendt indslag i Göteborgs bybillede.
Systemet trafikeres i dag af tolv almindelige sporvejslinjer, hvoraf ti passerer den centrale plads Brunnsparken. Linjerne kører i almindelighed hvert tiende minut i myldretiden. Hver dag køres ca. 2.400 ture og ca. 36.000 km eller næsten lige så meget som jorden rundt. Det årlige passagertal var på 101,5 mio. i 2008.[1]
Der har kørt sporvogne i Göteborg siden 24. september 1879 - først med hestesporvogne og siden 1902 med elektriske sporvogne [2]. Nu om stunder mindes historien af foreningen Spårvägssällskapet Ringlinien, der trafikerer museumslinjen Lisebergslinjen, med linjenummer 12, fra Drottningtorget via forlystelsesparken Liseberg til Sankt Sigfrids plan.
Eksterne henvisninger
- Spårvägssällskapet Ringlinien – Museiförening (svensk)
- Göteborgs Spårvägar AB – Trafikoperatör sedan 1902 Arkiveret 18. december 2020 hos Wayback Machine(svensk)
- Västtrafik – Trafikhuvudman (svensk)
- Trafikkontoret i Göteborg – Ansvarar för spåren. Arkiveret 30. april 2008 hos Wayback Machine
Noter
- ^ Rekordet från 1948 slaget! |arkivurl=https://archive.today/20120525090025/http://www.sparvagen.goteborg.se/10348/News.aspx Arkiveret 25. maj 2012 hos hos Archive.is, Göteborgs spårvägar, 2, februar 2009.
- ^ Göteborgs Spårvägar (GS) på Sporvognsrejser Hentet 27-09-2020.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Peter Van den Bossche from Mechelen, Belgium, Licens: CC BY-SA 2.0
Tram M8 302. Old vehicle used for excursions.
Forfatter/Opretter: Andrzej Otrębski, Licens: CC BY-SA 3.0
Gothenburg - Drottningtorget tram stop with Clarion Hotel Post in the background.
Trams (from left): M31 334, M29 853 and M31 307.