Göppingen

Göppingen
Stiftskirche
Våben	Beliggenhed
	(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Baden-Württemberg
Admin. region	Stuttgart
Kreis	Göppingen
Underinddeling af byer	byen og syv distrikter
Overborgmester	Guido Till (parteilos)
Statistiske data
Areal	59,22 km²
Højde	323 m
Indbyggere	57.558 (31/12/2018)
- Tæthed	972 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	GP
Postnr.	73033–73037
Tlf.-forvalg	07161, 07165, 07163
Koordinater	48°42′9″N 09°39′10″Ø / 48.70250°N 9.65278°Ø / 48.70250; 9.65278Koordinater: 48°42′9″N 09°39′10″Ø / 48.70250°N 9.65278°Ø / 48.70250; 9.65278
Hjemmeside	www.goeppingen.de

Göppingen er en by i den tyske delstat Baden-Württemberg. Den ligger omkring 40 kilometer øst for Stuttgart. Den er administrationsby, og den største by i Landkreis Göppingen og er et lokalcenter for de omliggende kommuner. Den indgår sammen med kommunerne Schlat, Wäschenbeuren og Wangen i et Verwaltungsgemeinschaft.

Göppingen er hjemsted for modeljernbanefabrikken Märklin, der blev grundlagt i 1859 og beskæftiger ca. 2.150 medarbejdere, deraf 1.725 i Göppingen.

Geografi

Göppingen ligger i forlandet til Schwäbischen Alb, centralt i dalen til floden Fils, delvis på skråningerne til op til bjerget Hohenstaufen.

Nabokommuner

Følgende byer og kommuner grænser til Göppingen. (med uret fra øst):

Ottenbach, Eislingen/Fils, Süßen, Schlat, Eschenbach, Heiningen, Dürnau, Bad Boll, Zell unter Aichelberg, Hattenhofen, Uhingen, Wangen, Rechberghausen, Birenbach og Wäschenbeuren alle i Landkreis Göppingen samt Schwäbisch Gmünd i Ostalbkreis.

Inddeling

Göppingen består af hovedbyen og syv Stadtbezirke: Bartenbach, Bezgenriet, Faurndau, Hohenstaufen, Holzheim, Jebenhausen und Maitis, der alle er tidligere selvstændige kommuner.

Geschichte

Den ældste henvisning til Göppingen findes i et skrift fra det 16. århundrede der nævner at Konrad von Württemberg i 1110 overlader det daværende Göppingen til Kloster Blaubeuren.

Ældste skriftlige kilde om Göppingen stammer fra 1154 kejser Frederik Barbarossa. I anden halvdel af det 12. århundrede udviklede Göppingen sig til en by.

Under Trediveårskrigen led byen hårdt under pest og plyndringer. Alene i 1634/35 var der mere end 1600 døde.

25. august 1782 brændte Göppingen for anden gang fuldstændig ned. Byen blev derefter genopbygget efter en skakterngrundplan af Johann Adam Groß på foranledning af hertug Karl Eugen. Som sidste bygning, blev rådhuset færdigbygget i 1785.

Göppingen fik jernbaneforbindelse i 1847 og dermed holdt industrialiseringen sit indtog. I 1911 og 1926 blev der åbnet sidebaner til Schwäbisch Gmünd og Boll .

Venskabsbyer

Göppingen er venskabsby med:

• 1971: Foggia, Italien, Region Apulien
• 1971: Klosterneuburg, i Østrig, nord for Wien
• 1990: Sonneberg, i Thüringen, tæt ved den thüringiske-bayerske grænse, der ligesom Göppingen er en by med tradition fr legetøjsfremstilling.
• 2000: Pessac, Frankrig, sydvest for Bordeaux i Département Gironde

Trafik

Veje

Byen ligger ved B 10 Stuttgart–Ulm og ved B 297 Lorch–Tübingen.

Skinner

Göppingen ligger ved Filstalbahn fra Stuttgart til Ulm, der åbnede i 1847. Også i den vestlige bydel Faurndau er der en station på denne linje.

Bahnhof Göppingen var indtil midten af 1990'erne en stor containerbanegård.

Bygningsværker

• Burg Hohenstaufen i bydelen Hohenstaufen, var hjemsted for Huset Hohenstaufen. Den blev bygget i anden halvdel af det 11. århundrede og ødelagt i 1525.

Litteraturhenvisninger

• Erich Keyser: Württembergisches Städtebuch; Band IV Teilband Baden-Württemberg Band 2 aus "Deutsches Städtebuch. Handbuch städtischer Geschichte – Im Auftrage der Arbeitsgemeinschaft der historischen Kommissionen und mit Unterstützung des Deutschen Städtetages, des Deutschen Städtebundes und des Deutschen Gemeindetages, Stuttgart 1961.
• Geppo: Krieger, Bauer, Siedlungsgründer? Veröff. Stadtarchiv Göppingen 43, Göppingen, 2003. – ISBN 3-933844-45-2.
• Der Kreis Göppingen. Konrad Theiss Verlag. Stuttgart 1978. – ISBN 3-8062-0374-1.
• W. Ziegler (Hrsg.): Stadt, Kirche, Adel. Göppingen von der Stauferzeit bis ins späte Mittelalter. Veröff. Stadtarchiv Göppingen 45. Göppingen 2006. ISBN 978-3-933844-49-1.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Göppingen
• Internetside om byen Göppingen

v d r Byer i Landkreis Göppingen Adelberg  • Aichelberg  • Albershausen  • Bad Boll  • Bad Ditzenbach  • Bad Überkingen  • Birenbach  • Böhmenkirch  • Börtlingen  • Deggingen  • Donzdorf  • Drackenstein  • Dürnau  • Ebersbach an der Fils  • Eislingen/Fils  • Eschenbach  • Gammelshausen  • Geislingen an der Steige  • Gingen an der Fils  • Göppingen  • Gruibingen  • Hattenhofen  • Heiningen  • Hohenstadt  • Kuchen  • Lauterstein  • Mühlhausen im Täle  • Ottenbach  • Rechberghausen  • Salach  • Schlat  • Schlierbach  • Süßen  • Uhingen  • Wangen  • Wäschenbeuren  • Wiesensteig  • Zell unter Aichelberg