Gæstearbejdere i Danmark

Gæstearbejdere i Danmark er gæstearbejdere, der arbejder eller har arbejdet i Danmark. Betegnelsen gæstearbejder bruges især om de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 1960'erne og starten af 1970'erne, selvom der også både før og efter denne periode har været betydelige grupper af udenlandsk arbejdskraftindvandring.

Tidligere brugtes normalt ordet "fremmedarbejder" som udtryk for de udenlandske arbejdere, der kom til Danmark i 1960'erne og 1970'erne. I dag betragtes dette ord imidlertid i vid udstrækning som nedladende trods sin neutrale grundbetydning. Når man omtaler denne gruppe i dag, bruges typisk udtrykket gæstearbejder, som altså oprindelig er en eufemisme.

Gæstearbejde i Danmark kan bl.a. foregå via en greencard-ordning.

Historie

Polakker

Uddybende artikel: Polske landarbejdere i Danmark

I perioden 1893-1929 kom mange polakker til Danmark for at udføre gæstearbejde, især ved landbruget (de såkaldte roepolakker). Ikke mindst i roekampagnerne på Lolland-Falster, men også som høstkarle og piger rundt om i landet. Beslutningen om at rejse til Danmark for at arbejde i en sæson var derfor en ikke særlig afgørende eller alvorlig beslutning for en ung polak: Han eller hun skulle jo hjem til jul!

Antallet var højest i 1914, hvor der var 14.000 polske landarbejdere i Danmark. Med 1. verdenskrig faldt tallet kraftigt. De fleste polakker rejste tilbage til Polen igen, men det skønnes, at ca. 3.-4.000 blev permanent i Danmark.^[1]

Gæstearbejdere i 1960'erne og 1970'erne

Gæstearbejderne, der især kom fra Tyrkiet, men også fra bl.a. Jugoslavien og Pakistan, blev kaldt sådan, fordi man forventede, at de kun skulle arbejde en periode i Danmark og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft for derefter at vende tilbage til deres oprindelseslande. I mange tilfælde blev disse personer dog i Danmark, eftersom de var blevet integreret på arbejdsmarkedet og typisk fik børn, der gik i dansk skole osv.

Statistik

Udviklingen i antallet af gæstearbejdere med arbejdstilladelse og samlet var for Danmarks vedkommende^[2]:

Udviklingen i antallet af gæstearbejdere fra 1966 til 1971 efter vigtigste lande:

Hjemsted/År:	1966	1971
Vesttyskland	7.801	9.028
Tyrkiet	156	6.073
Jugoslavien	261	4.591
Storbritannien	3.192	4.524
USA	2.702	3.685

Andre områder med mere end 1.000 gæstearbejdere i Danmark i 1971 var Benelux, Italien, Polen, og Schweiz.^[3] I 1970 blev der indført stop for tilgang af nye gæstearbejdere.^[4]

Se også

• Anden etnisk baggrund end dansk
• Indvandring
• Indvandring til Danmark

Eksterne henvisninger

• Aage Aagesen: "The population of Denmark 1960-1965" (Geografisk Tidsskrift, Bind 67; 1968)
• Aage Aagesen: "The population of Denmark 1965-1970" (Geografisk Tidsskrift, Bind 70; 1971)

Noter

v d r Geografi Kartografi Landmåling Kortprojektion Topografiske kort GIS Naturgeografi Klima Klima- og plantebælter Vind Hydrologi Glaciologi Geomorfologi Glacialmorfologi Fluvialmorfologi Kystmorfologi Æolisk geomorfologi Jordbundslære Kulturgeografi Jægere og samlere Højere jægere Nomade Halvagerbrug Helagerbrug Udviklingsgeografi Demografi Indbyggertal Befolkning Befolkningens geografiske fordeling Befolkningstæthed Aldersfordeling Befolkningspyramide Husstand Racelære Etnicitet Fødedygtige alder Kvinders frugtbarhed Fødselsrate Dødelighed Dødfødsel Spædbørnsdødelighed Børnedødelighed Forventet levealder Den demografiske transition Næringsvej Erhvervsfordeling Erhvervsfrekvens Tre-sektor-hypotesen Pendling Vandring Udvandring Indvandring Gæstearbejdere i Danmark Miljøgeografi Miljøgeografi Økonomisk geografi Handelsopland Matematisk geografi Den kvantitative revolution Oceanografi Havoverflade Topografi Atlas Danicus Den danske Atlas Trap Danmark Geopolitik Rudolf Kjellén Danske geografer Steen B. Böcher Carl Christian Christensen Sofus Christiansen Carl Elberling Edvard Erslev Steen Folke Børge Fristrup Viggo Hansen Gudmund Hatt Johannes Humlum Nicolai Jonge Aage H. Kampp Ernst Løffler Sophie Petersen Hinrich Rink Hans Peder Steensby Martin Vahl Aage Aagesen Se også: Etnologi