Gærdevikke
Gærdevikke | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
Slægt | Vicia (Vikke) |
Art | V. sepium |
Videnskabeligt artsnavn | |
Vicia sepium L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Gærdevikke (Vicia sepium), ofte skrevet gærde-vikke, er en 30-70 centimeter høj plante i ærteblomst-familien. Arten er udbredt i Europa og i Vest- og Centralasien. Gærdevikkes stængler er opstigende og klatrende med 5-7-parrede blade, der ender i en grenet slyngtråd. Småbladene er ovale med et lille indhak i spidsen, hvor der befinder sig en kort brod. Blomsterne findes i 3-5-blomstrede klaser, der først er violette, senere grønligt-blå.
I Danmark er gærdevikke almindelig på frodig muldbund i skove og krat. Den blomstrer i maj til juli.
Ekstraflorale nektarier
Gærdevikke har ekstraflorale nektarier, det vil sige honningkirtler uden for blomsterne. De befinder sig på akselbladenes underside, hvor der udskilles en sukkerholdig saft, der søges af myrer.
Kilder og eksterne henvisninger
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
Søsterprojekter med yderligere information: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: AnRo0002, Licens: CC0
Zaun-Wicke (Vicia sepium) im Hockenheimer Rheinbogen