Fysiognomik
De Humana Physiognomia (1650)
Fysiognomik er en lære, der hævder en sammenhæng mellem ydre målbare egenskaber og indre mentale egenskaber. Den opfattelse var populær i 1700-tallet og har rødder tilbage til stoicismen. En af de første fortalere var Giambattista della Porta (1535–1615) og ca. 200 år senere grundlage Johann Kaspar Lavater (1741-1801) sin fysiognomik.
Se også
Link
- The Sceptic's Dictionary – physiognomy Arkiveret 5. april 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
De Humana Physiognomia - Kuh und Mann.jpg
Abb. in Johann Baptist della Porta: De Humana Physiognomia, 1650 — Korrespondenz der Physiognomischen Gesichtstypen einer Kuh mit der eines Mannes
Abb. in Johann Baptist della Porta: De Humana Physiognomia, 1650 — Korrespondenz der Physiognomischen Gesichtstypen einer Kuh mit der eines Mannes