Fyrtårne i Norge

Fyrtårne i Norge er placeret langs den 100.915 km lange norske kyst. Der har i alt været 212 fyr, men kun 154 har været i drift samtidig. Det første fyr, som blev opført i Norge var Lindesnes fyr, som oprettedes i 1655, og det sidste bemandede fyr, som kom til, var Anda fyr, som blev færdiggjort i 1932. I dag er alle fyrene automatiserede og ubemandede. Bøkfjord fyr var i december 2006 det sidste fyr, som blev ubemandet. I dag defineres totalt 107 anlæg som fyrstationer i Norge. Ansvar for fyrbelysning og sejlemærker i Norge ligger hos Fyr- og merketjenesten i Kystverkets Hovedkontor.

Norsk fyrhistorie

Først i 1655 blev det første fyrlyset tændt i Norge. Kong Frederik 3. (1609–70) udstedte den 18. juli 1655 en formaning, som gav Pouell Hansønn, borger af Christiansand, privilegium til at etablere fyrdrift på Lindesnes. Driften skulle finansieres ved at beskatte alle skibsanløb i havnene mellem Bergen og Båhus Len. Fyret blev bygget som et tretårn med store talglys, som brændte bag blyglasruder, men det var kun i drift i et år.

I 1725 blev Lindesnes fyr tændt igen, og i mellemtiden var der etableret fyr på Færder, Kvitsøy og Høyvarde. Alle disse fyr var formodentlig bålfyr. Det nye fyr på Lindesnes var et vippefyr, en konstruktion efter vægtstangsprincippet. Yderst for den ene enden af en stang hang en kulgryde, som kunne sænkes til jorden, når ilden skulle tændes. Man gik senere bort fra vippefyrkonstruktionen på grund af brandfaren, og på flere fyr satte man i stedet kulgryden direkte på bjerggrunden.

Færder fyr i Oslofjorden blev anlagt i 1696 på øen Store Færder lige nord for det nuværende fyr. Dette var et privat fyr formet som en åben, smedet fyrgryde. Gryden stod også her direkte på bjerggrunden, og fyrvogteren fyrede med kul og træ hele natten. På et år blev der brændt omkring 540 tønder kul af. I 1799 overtog det offentlige ansvaret for fyrdriften, og et tårn med stor lygte stod færdig i 1802.

I 1841 fik Norge sit eget fyrvæsen, og det blev skilt ud som et eget direktorat: Fyrdirektoratet. I tiårene, som fulgte, blev der gennemført flere byggeprojekter over hele landet. Frem til 1880 blev der bygget over 100 fyrstationer i Norge. Fyretableringen i Nordnorge kom sent i gang, men udbygningen blev efterhånden nødvendig under hensyn til fiskeriet, hurtigruten (startet i 1893) og malmtransporten (startet i 1903). Anda fyr i Øksnes kommune i Nordland var det sidste fyr, som blev bygget i Norge, i 1932.

Udformning og funktion

Mellem 1802 og 1839 blev der opført seks kullblussfyr i Norge. Det sidste, som blev bygget, måske også det sidste i verden af denne slags, var Villa fyr uden for Namsos i Nord-Trøndelag; det blev bygget i 1839. Dette var også det første fyr nord for Trondheimsfjorden.

I 1832 blev fyrlinser taget i brug i Norge, første gang på Oksøy fyr.

I 1853 blev det første jerntårn i Norge opført, på Eigerøy fyr. Frem til 1950 blev der opført 40 fyrtårn i støbejern i Norge. I 1870'erne begyndte også opførelse af fyrtårne i beton, hvilke med tiden fik stor udbredelse. Frem til 1890 var alle fyrbygninger malede i en okkerfarve, senere blev de malet hvide. Det blev med tiden almindeligt at male en ca. 1 meter bred, rød stribe vertikalt på lang- eller gavlvæggen for, at fyret skulle synes bedre som dagmærke. I 1950'erne blev det almindeligt at klæde fyrbygninger med eternitplader. I dag hentes ofte den gamle klædning frem igen eller erstattes med ny.

I 1897 blev elektricitet forsøgt på Ryvingen fyr uden for Mandal, men det var for kostbart i drift og blev ombygget til acetylen-gasdrift. Hovedmængden af omlægningen til elektricitet på norske fyr kom så sent som efter 2. verdenskrig. De elektriske glødelamper er nu skiftede ud med energisparende halogenpærer, og på flere fyr drives disse af solcellepaneler eller vindgeneratorer.

Sletringen fyr på Frøya i Sydtrøndelag, som blev oprettet i 1899 og automatiseret og affolket i 1993, har Norges højeste fyrtårn. Tårnet er af støbejern og er 45 meter højt.

Under 2. verdenskrig blev mange af de norske fyr besatte af den tyske okkupationsmagt, de blev satte ud af spil som navigationssystem, og omkring flere af dem ble det anlagt fæstningsværker. På Færder fyr var der stationeret 12 tyske soldater ved siden af den faste betjening. Der blev lavet fire skyttegrave som forsvarsværk, og der var pigtråd rundt om hele øen. Fyret blev kun tændt og slukket på tyskernes kommando, for det var kun tyske skibe, som skulle have nytte af fyrlysene.

Fyrene blev bombemål for allierede fly, og mange fyr blev stærkt beskadigede som følge af bombninger. Dette medførte et omfattende istandsættelsesarbejde i de første efterkrigsår.

Alle fyrstationerne i Finnmark blev ødelagte, da tyskerne trak sig tilbage i 1944. De blev genopbyggede efter krigen i samtidens stramme, funktionalistiske arkitektur.

Siden 1988 er alle norske tågesignalanlæg ude af ordinær drift. Enkelte anlæg er fortsat operative men bruges sædvanligvis kun til demonstationsformål.

Der er i dag (anno 2006) 12 fyrstationer, som har funktion for DGPS-tjeneste langs den norske kyst: Færder, Lista, Utsira, Utvær, Svinøy, Halten, Sklinna, Skomvær, Andenes, Torsvåg, Fruholmen og Vardø

Foruden vedligeholdelse af fyrstationen og tilsyn/vedligehold af lygterne omkring havde fyrvogterne faste, daglige arbejdsopgaver, således at foretage meteorologiske observationer. Hver tredje time skulle det gøres vejrobservationer, som skulle sendes til Oslo. Tidligere måtte alt dette gøres manuelt, senere kunne det ske automatisk, men vejr, skyer, bølgehøjde, nedbørsmålinger og lignende må fortsat meldes manuelt.

Livet på fyret

Mange af fyrstationerne i Norge var familiestationer. Det vil sige, at fyrvogterne boede på fyrene med deres familier. I fyrdirektørens instruks havde fyrvogteren med sin husstand ansvar for at vogte fyret (uden at husstanden fik nogen særlig kompensation for dette.

Ifølge en erindring var der på et fyrsted plads til "fire familier som boede på fyret. I 1920-åra var det opp til 30 mennesker som bodde der fast og de hadde egen skole på øya med klasserom oppe i tårnet. Dette varte til begynnelsen av 1950-tallet da det var bare to elever igjen. Den siste guvernanta på Færder kom fra Hamar og hadde ikke sett annet vann enn Mjøsa, så det var en stor overgang for henne da hun skulle bo midt ute på havet. Det hersket en betydelig rangorden med stor klasseforskjell i det lille samfunnet. Fyrmesteren hadde den beste boligen og den fineste hageflekken med gjerde rundt." I dag er det så at sige slut med det klassiske fyrvogterhverv: når samtlige landets fyrstationer efterhånden er afbemandede, får fyrvogterne andre opgaver.

Automatisering, affolkning og fredning

Siden det første norske fyr blev anlagt i 1655, er der blevet etableret til sammen over 200 bemandede fyrstationer i Norge. Det sidste norske bemandede fyr blev bygget i 1932. Da den første automatiseringsplan kom i 1975, var allerede mere end 100 fyrstationer afbemandede. De følgende tiår skete en dramatisk udvikling, idet alle installationer, som giver lys eller elektroniske signaler, siden er fuldstændigt automatiserede, og fyrtjenesten drives stort set uden bemanding. Omkring 100 fyrstationer drives dog fortsat som navigationsinstallationer, selv om de kun udgør et blandt flere vigtige navigationshjælpemidler. Automatiserede fyr erstattes ofte med en frit stående lygter.

I 1997 udarbejdede Riksantikvaren i samarbejde med Kystdirektoratet en national "verneplan for fyrstasjoner" for at sikre et repræsentativt udvalg af fyrene for eftertiden. Verneplanen går ud på fredning af omkring halvdelen af fyrstationerne i Norge (84 fyr) på grundlag af de enkelte steders kulturhistoriske værdi.

Liste over norske fyr

Listen nedenfor er sorteret efter fyrets placering på skibsruten fra grænsen mod Sverige i sydøst til den russiske grænse i nordøst. Fyrene er opført under de fylker, de henhører under. De anførte årstal for hvert fyr er opførelsesåret og et eventuelt automatiseringsår.

Østfold

Akershus

Oslo

Buskerud

Vestfold

Telemark

Aust-Agder

• 

  Ytre Møkkalasset fyr i Arendal.

• 

  Ytre Møkkalasset fyr i Arendal.

• 

  Sandvigodden fyr i Arendal.

Vest-Agder

• 

  Oksøy fyr, Kristiansand.

• 

  Grønningen fyr, Kristiansand.

• 

  Songvår fyr, Søgne.

• 

  (c) Photo: Philip Gabrielsen, CC BY-SA 4.0

  Ryvingen fyr, Mandal.

• 

  Lista fyr, Farsund.

• 

  (c) Photo: Philip Gabrielsen, CC BY-SA 4.0

  Odderøya fyr, Kristiansand.

• 

  (c) Photo: Philip Gabrielsen, CC BY-SA 4.0

  Lindesnes fyr, Lindesnes.

Rogaland

• 

  Kvitsøy fyr, Kvitsøy

• 

  Utsira fyr, Utsira

• 

  Obrestad fyr, Hå

• 

  Tungenes fyr, Randaberg

• 

  Kvassheim fyr, Hå

• 

  Fjøløy fyr, Rennesøy

• 

  Feistein fyr, Klepp

• 

  Sørhaugøy fyr (Tonjer), Haugesund

Hordaland

• 

  Hellisøy fyr, Fedje.

Sogn og Fjordane

• 

  (c) I, Chell Hill, CC BY 2.5

  Kråkenes fyr, Vågsøy.

Møre og Romsdal

• 

  Flåvær fyr, Herøy.

• 

  Erkna fyr, Giske.

• 

  Grip fyr, Kristiansund.

• 

  Runde fyr, Herøy.

• 

  Alnes fyr, Giske.

• 

  Alnes fyr, Giske.

• 

  Hestskjær fyr, Averøy.

Sør-Trøndelag

• 

  Kjeungskjær fyr, Ørland.

• 

  Agdenes fyr, Agdenes.

• 

  Halten fyr, Frøya.

• 

  (c) I, Banangraut, CC BY-SA 3.0

  Sula fyr, Sula i Frøya.

Nord-Trøndelag

Nordland

• 

  Andenes fyr, Andøy

• 

  Nyholmen fyr, Bodø

• 

  Landegode fyr, Bodø

Troms

Finnmark

Se også

• Fyr

Eksterne henvisninger

• Kystverket. "Norsk fyrliste 2008" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF - 15 mb) 24. juli 2011. Hentet 20. november 2010.
• Lindesnes fyrmuseum Arkiveret 7. januar 2006 hos Wayback Machine
• Norsk Fyrhistorisk Forening Arkiveret 15. juni 2011 hos Wayback Machine

{{en:Lighthouses in Norway}}