Fyrstendømmet Rügen

Fyrstedømmet Rygien

Fürstentum Rügen (de)
Księstwo rugijskie (pl)
1168–1325
Fyrstedømmet Rygiens nationalvåben
Nationalvåben
HovedstadCharenza (før 1180)
Rugard (1180–1325)
RegeringsformFyrstedømme
Historisk periodeMiddelalderen
• Venderne besejret af Valdemar den Store
1168
• Fyrstelinjen uddør og fyrsten af Pommern arver området
1325
Efterfulgte
Efterfulgt af
?
Pommern

Fyrstedømmet Rygien var et dansk fyrstedømme bestående af øen Rügen og det nærtliggende fastland fra 1168 til 1325. Området blev styret af et lokalt dynasti af prinser fra dynastiet Wizlawiden (Huset Wizlaw). I dele af perioden var Rygien en del af det Hellige Romerske Rige.

Dansk erobring og omvending

Se også Se også: Baltiske korstog.
Biskop Absalon omstyrter guddommen Svantevit i Arkona, malet af Laurits Tuxen
slavisk sten indmuret i St. Marias mure, Bergen auf Rügen, sandsynligvis gravstedet for Jaromar 1.

Rani-folket plyndrede sammen med de øvrige vendere i 1000- og 1100-tallet jævnligt de danske kyster som sørøvere. Dette satte Valdemar den Store en stopper for i 1168, da Rani-folkets hovedfæstning i Arkona blev erobret, og de øvrige tilbageværende vendiske lande blev lagt under den danske konge som Fyrstedømmet Rygien.

Udover at stoppe sørøveriet og erobringen af land var kampagnen ligeledes et korstog for at omvende de hedenske vendere til Kristendommen. Ved erobringen blev en stor træfigur af den vendiske gud Svantevit samt klostre og kirker ødelagt. Venderne blev efterfølgende omvendt til Kristendommen.

Under dansk styre

Det nu danske fyrstedømme Rygien fungerede ikke kun som et brohoved for yderligere dansk ekspansion ind i vendernes lande, men Raniske styrker engagerede sig også i Circipanien og områder erobret af Pommerns Wartislaw 1. i 1120'erne. Efter Pommern var blevet en del af det Hellige Romerske Rige i 1181, sendte de en flåde ud i 1184 for ligeledes at lægge Rügen ind under riget. Et kombineret dansk og Ranisk modangreb ødelagde den pommerske flåde i Greifswaldbugten, hvilket gav dansk adgang til hele den vendiske østersøkyst og gjorde Danmark til den dominerende magt indtil 1227. I dette år tabte Danmark ved Slaget ved Bornhöved igen alt vendisk land pånær øen Rügen. 1325 uddøde Rügens fyrsteslægt, og Pommern vandt de to Rügiske Arvefølgekrige. Kirkeligt lå vasalstaten under Roskilde-bispen.

Militære ekspeditioner

Efter den danske erobring i 1168 blev den rygiske fyrste en værdifuld allieret for danskerne, og han deltog i mange succesfulde danske ekspeditioner, herunder i 1259, hvor de hjalp Christoffer I i borgerkrigen ved at erobre København, samt ved at plyndre i Skåne og på Lolland.


Medier brugt på denne side

Bishop Absalon topples the god Svantevit at Arkona.PNG
Bishop Absalon topples the statue of god Svantevit at Arkona
Księstwo rugijskie COA.svg

This is the coat of arms of Rugia under the duchy of Pommerania (16th century). It was introduced as the modern coat of arms of Rugia, Germany in 1993, with the addition of a crown in the crest.

The design is found in the coat of arms of the dukes of Pomerania in the 16th century (1571, 1605)

The lower part of the historical coat of arms of the principality (14th century) was probably slightly different, showing chevrons rather than bricks. This is based on a 19th-century description of a seal of the period ("vierfach stufenweise gesparret, roth und blau"). [1]

Herb Księstwa rugijskiego
Royal Arms of King Frederick IV of Denmark and Norway.svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Arms of King Frederick IV of Denmark and Norway, King from 1699 - 1730.
Denmark-Norway and possessions.png
Forfatter/Opretter: Kasper Holl, Licens: CC BY-SA 3.0
Denmark-Norway and possessions in 1800. Other international borders represent the situation in the 1710s.
Bildstein Marienkirche Bergen.jpg
Forfatter/Opretter: Lapplaender, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Bildstein in der Westfassade der St. Marienkirche in Bergen auf Rügen. Alter, Herkunft und Bedeutung sind umstritten. Es ist anzunehmen, dass es sich entweder um den Grabstein des Fürsten Jaromar I. († um 1218) oder, ähnlich dem Svantevit-Stein in der Kirche von Altenkirchen auf der Halbinsel Wittow, eher um das Abbild eines Priesters des slawischen Svantevit-Tempels am Kap Arkona aus der Zeit vor 1168 handelt. Der Stein ist offenbar nachträglich bearbeitet worden: Dort, wo die Figur auf dem Svantevit-Stein von Altenkirchen ein großes Trinkhorn trägt, ist hier (bei einer Ansicht von der Seite) in einer breiten Vertiefung die Andeutung eines Kreuzes zu erkennen.