Fyrstbispedømmet Liège

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Fyrstbispedømmet Liège fransk: Principauté de Liège nederlandsk: Prinsbisdom Luik tysk: Fürstbistum Lüttich vallonsk: Principåté d' Lidje
Territorium i Det Tysk-romerske rige
980–1789 1791–1792 1793–1795
Flag Nationalvåben
Fyrstbispedømmet Liège omkr. 1350
Hovedstad	Liège
Religion	Romersk-katolsk
Regeringsform	Fyrstbispedømme
Fyrstbiskopper
• 340'erne–384	Sankt Servatius (første biskop, i Maastricht)
• ca. 670-700	Sankt Lambert (i Maastricht)
• 972–1008	Notger (første fyrstbiskop)
• 1792–94	François-Antoine-Marie de Méan (sidste fyrstbiskop)
Historie
• Bispedømmet oprettet	340'erne
• Opnået verdslig magt	980
• Anskaffet Herskabet Bouillon	1096
• Annekteret Grevskabet Loon	1366
• Anskaffet Grevskabet Horne	1568
• Revolutionen i Liège	1789–91
• Annekteret af Frankrig	1795
• Konkordatet i 1801 stadfæster opløsningen af fyrstbispedømmet	1801
Efterfulgt af Første franske republik

Fyrstbispedømmet Liège var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i det nuværende Belgien og Holland. Det omfattede den største del af de nuværende belgiske provinser Liège og belgisk Limburg og nogle eksklaver.

Benelux-landenes historie v d r Friesland 1024 1528 Stift Utrecht Groningen & Ommelanden 1339 1543 Gelre 1384 1482 Burgundiske Nederlande Rigsstift Thorn Grevskab Horn 0980 1795 Bispedømme af Liège Fyrstendømmet Stavelot- Malmedy hertugdømme Bouillon 1482 1581 / 1795 Habsburgske Nederlande 1556 1713 Spanske Nederlande 1588 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande 1581 - 1713 Sydlige Nederlande 1713 1795 Østrigske Nederlande (1790 1795) Forenede Nederlandske Stater 1795 1801 Bataviske Republik 1795 1804 Første franske republik 1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab 1804 1815 Første franske imperium 1806 1810 Kongeriget Holland 1810 1813 Første franske imperium 1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande 1815 1830 Forenede kongerige Nederlandene 1815 1867 Storhertugdømmet Luxemburg 1830 Nederlandene 1830 Belgien (Det Tyske Forbund) 1867 Luxembourg

Fyrstbispedømmet eksisterede mellem 980 og 1795 og var omtrent 8.000 km² stort. Som navnet siger, blev det ledet af en fyrstbiskop, en katolsk biskop som samtidig var verdslig fyrste i en del af sit bispedømme. Sprogene som blev brugt var nederlandsk dialekt og fransk, og dets hovedstad var Liège. Liège var en del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation og hørte fra 1500 til den Nederrhinsk-Westfalske Rigskreds og ikke den Burgundiske Rigskreds, som en del af de omliggende områder hørte til.

Historie

I det 10. århundrede fik biskoppen af Liège sekulær magt over dele af bispedømmet, og i årene som fulgte, blev det stadig udvidet med nye landområder. For eksempel blev det i 1096 udvidet med hertugdømmet Boullion, som blev overdraget til Frankrig i 1678.

• 

  Sankt Lambert-katedralen og fyrstbiskoppens palads i 1700-tallet.

Fyrstbispedømmet blev opløst og fordelt i forskellige franske departementer, da det blev erobret af Frankrig i 1795 under Revolutionskrigene.

Byer

Liéges vigtigste byer (fransk: bonnes villes) var Liège, Beringen, Bilzen, Borgloon, Bree, Châtelet, Ciney, Couvin, Dinant, Fosses-la-Ville, Hamont, Hasselt, Herk-de-Stad, Huy, Maaseik, Peer, Sint-Truiden, Stokkem, Thuin, Tongeren, Verviers, Visé og Waremme. Retten til byen Maastricht var delt mellem fyrstbiskoppen og hertugen af Brabant. Hertugens rolle blev senere overtaget af Nederlandenes generalstater.

Kilder

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fyrstbispedømmet Liège
• Kort over Fyrstbispedømmet Liège i 1789 (nordlige del)
• Kort over Fyrstbispedømmet Liège i 1789 (sydlige del) Arkiveret 7. oktober 2014 hos Wayback Machine

Koordinater: 50°40′N 5°30′Ø / 50.67°N 5.5°Ø / 50.67; 5.5