Fynsgade
Fynsgade i Aarhus er ligesom Falstersgade anlagt ad to gange. Det første gadestykke - strækningen fra Høegh-Guldbergs Gade - anlagdes i 1886 på et område, der oprindeligt var udlagt til fattighaver.
En del af fattighaverne - arealet mellem Fynsgade og Kaserneboulevarden - forblev ubebygget helt frem til 1935. På arealerne blev der i årene 1935-37 opført en 5½ etages randbebyggelse efter en samlet bebyggelsesplan. Bygningerne, som er relativt ensartede, danner en delvis lukket karrébebyggelse omkranset af gaderne Fynsgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden og Høegh-Guldbergs Gade. Karréen - kaldet Bakkegården - blev tegnet af arkitekten Peder Møller for en række forskellige bygherrer.
Byrådet vedtog i 1891 gadens navn. Dernæst, nemlig i 1897, fulgte etableringen af en linjeføring for gadens forløb fra Falstersgade til Ny Munkegade. [1]
Kilder og henvisninger
- ^ Fynsgade Arkiveret 30. januar 2019 hos Wayback Machine på aarhuswiki.dk
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Koordinater: 56°09′52″N 10°12′09″Ø / 56.1645°N 10.2025°Ø