Fulgencio Batista
| Fulgencio Batista | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Fulgencio Batista  16. januar 1901 Banes, Cuba |
| Død | 6. august 1973 (72 år) Marbella, Spanien |
| Dødsårsag | Hjertestop |
| Gravsted | San Isidro Cemetery |
| Politisk parti | Progressiv handlingsparti, Demokratisk Socialist Koalition, Liberaldemokratiske parti |
| Ægtefæller | Marta Fernandez Miranda de Batista (fra 1945), Elisa Godinez Gomez de Batista (1926-1945) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Militærperson, politiker |
| Deltog i | Cuban coup d'etat of 1933 |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sonderstufe des Großkreuzes des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1957), Pulitzer-prisen for international reportage (1959), Storkors af militærfortjeneste med hvid distinktion (1936) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rubén Fulgencio Batista y Zaldívar (født 16. januar 1901 i Banes på Cuba, død 6. august 1973 i Guadalmina i Spanien) var en cubansk officer og politiker, der var Cubas valgte præsident fra 1940 til 1944 og amerikansk støttet militærdiktator fra 1952 til den 1. januar 1959, hvor han blev styrtet af Fidel Castros 26. juli-bevægelsen og dens allierede.
Han vandt præsidentvalget i 1940. Ved valget i 1944 vandt Ramón Grau, men trak sig i 1948 og overlod præsidentembedet til Carlos Prío, der blev styrtet af Batista ved et statskup i 1952, kun tre måneder før der skulle udskrives valg.
Batista var diktator fra statskuppet til 1. januar 1959, hvor han blev styrtet af Fidel Castro.
Opvækst og ungdom
Batista blev født på Cuba i 1901 i byen Banes i provinsen Holguín, nord for Birán, hvor Fidel Castro også blev født 25 år senere.[1] Forældrene var Belisario Batista og Carmela Zaldívar, som havde kæmpet mod spanierne i den cubanske uafhængighedskrig.
Batista måtte tidligt ud at arbejde for at bidrage til familiens økonomi. Han var af blandet herkomst og kom fra fattige kår. Ingen af delene gav de bedste muligheder i det lagdelte cubanske samfund i begyndelsen af 1900-tallet. I 1921 tog Batista til Havanna og meldte sig til hæren, en karrierevej, som mange fattige, unge cubanske mænd benyttede.
Amerikansk mafia
I 1925, mens Batista steg i graderne frem til sergeant, blev Gerardo Machado valgt til præsident på Cuba. Med Machado voksede også den amerikanske mafias indflydelse i landet. Da USA i 1920 indførte et forbud mod spiritus satsede den amerikanske mafia på sukkersmugling og alkoholproduktion, men i løbet af 1920'erne blev mafiaen yderligere involveret i spil og hotel- og kasino-drift, prostitution og afpresning – såkaldt "beskyttelse".[2]
I perioden frem til Fulgencio Batistas fald i 1959 voksede den amerikanske mafias indflydelse på Cuba, i første række koncentreret om Havanna og andre større byer. Især Havanna blev amerikanske turisters "forlystelseshus" og var i konkurrence med selveste Las Vegas i Nevada i denne henseende.[3]
Mod slutningen af 1950'erne havde mafiaens indflydelse nået så langt, at mafiosi som Santo Trafficante jr., Lucky Luciano, Frank Costello og Meyer Lansky regelmæssigt plejede deres investeringer på Cuba gennem bestikkelser helt op på præsidentniveau.[4]
Første kup
Som sergeant ledede Batista i 1933 det såkaldte "sergentoprør", som afsatte Carlos Manuel de Céspedes y Quesadas interimsregering, som selv tidligere havde styrtet Gerardo Machado. Ramón Grau blev præsident og Batista blev stabschef for hæren og kontrollerede i realiteten præsidentembedet.
Andet kup
Grau var kun præsident i omkring hundrede dage, før han blev afløst af Carlos Hevia y de los Reys Gavilán (5 dage), derefter af Carlos Mendieta y Montefur (11 måneder), José Agrippa Barnet y Vinageras (7 måneder) og så Miguel Mariano Gómez y Arias (7 måneder) før Federico Laredo Bru formåede at blive siddendee fra december 1936 til oktober 1940.
Batista som præsident
I oktober 1940 blev Batista Cubas folkevalgte præsident. I 1944 blev Batista ved en lovændring nægtet at stille op til genvalg og han blev efterfulgt af Ramon Grau. Batista trak sig tilbage i frivillig eksil i Florida, før han vendte tilbage i 1952. Da han blev valgt til præsident, tilhørte Batista partiet "PAP" (Partido Acción Progresista)
Tredje kup
Batista organiserede et militært statskup den 10. marts 1952 og styrtede Carlos Prío Socarrás (valgt i 1948) og blev diktator. Hans regering var på god fod med USAs regering og den amerikanske mafia. Et utal af nordamerikanske selskaber gjorde forretninger på Cuba, og øen blev et vigtigt turistmål. I 1950'erne voksede modstanden mod Batista, da indfødte cubanere anså sig selv som værende marginaliserede i deres eget land efter indtoget af nordamerikanske turister og virksomheder.
I perioden 1952 – 1959 tilhørte Batista partiet "PAU" (Partido Acción Unitaria), som støttede ham i alle hans dispositioner.
Modstanden mod Batista
Blandt de mange modstanderne af Batista var Fidel Castro. Castro havde prøvet at udfordre kuppet juridisk, men hans sag blev afvist. Castro blev sat i fængsel efter at have ledet et mislykket angreb den 26. juli 1953 på militærlejren Moncada[5] i Santiago de Cuba By. Angrebet krævede mange liv blandt oprørerne.
Med hjælp fra jesuittene blev Castro løsladt ved en amnesti i maj 1955 og drog i eksil til Mexico og USA, hvor han planlagde yderligere et kupforsøg. Da Castro vendte tilbage til Cuba som leder af 26. juli-bevægelsen i december 1956, blev de angrebet en række gange af Batistas tropper. Kun Castro og 22 andre overlevede og trak sig tilbage til bjergene i Sierra Maestra og førte derfra en guerillakrig.
I maj 1958 igangsatte Batista et stort angreb mod Castro og de andre oprørsgrupper, som ikke var knyttede til Castro. Castros styrker vandt en række sejre, selv om de var langt færre (ikke mere end omkring hundrede mand), men efterhånden blev styrket ved deserteringer fra Batistas hær. På baggrund af den tiltagende borgerkrig holdt Batista, som efter grundloven var forhindret i at fortsætte som præsident, et valg, hvori den af ham foretrukne kandidat, Carlos Rivero Aguero, slog modkandidaten Grau.
Batistas fald
Den 1. januar 1959 flygtede Batista og Rivero til Den dominikanske republik, og Castro indtog Havanna.
Batista flyttede i permanent eksil i Portugal og Spanien, hvor han døde af hjertestop den 6. august 1973.
Noter
- ^ "Kort over Cuba". Arkiveret fra originalen 19. februar 2020. Hentet 15. december 2013.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. juni 2013. Hentet 1. januar 2020.
- ^ [1] Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine.
- ^ "Arkivert kopi". Arkiveret fra originalen 2006-07-20. Hentet 2006-06-07.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. juli 2013. Hentet 1. januar 2020.
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Cuban dictator Fulgencio Batista in March 1957, standing next to a map of the Sierra Maestra mountains where Fidel Castro's rebels were held up.
"The Dictator from Cuba arrives. Washington, D.C., Nov. 10. Col. Fulgencio Batista, Cuba's Dictator, arrived in Washington today, he was met at the Union Station by General Malin Craig, Chief of Staff of the United States Army, who invited the Colonel to the Capitol, and Undersecretary of State Sumner Welles, as well as a hundred Cubans who bowed to the Colonel as he passed thru Union Station, left to right. Sumner Wells, Batista, Craig, and the Ambassador from Cuba Dr. Pedro Fraga, 11/10/38" (Title from unverified caption data received with the Harris & Ewing Collection.)
The "Pentarchy of 1933" was a five-man Presidency of Cuba, including José M. Irisari, Porfirio Franca, Guillermo Portela, Ramon Grau, and Sergio Carbó. Fulgencio Batista, who controlled the armed forces, appears at far right.