Fulehuk fyr

59°10′31″N 10°35′57″Ø / 59.17528°N 10.59917°Ø / 59.17528; 10.59917

Fulehuk fyr, ca. 1920.
Foto: A. Th. Larsen

Fulehuk fyr ligger på skæret Fulehuk på vestsiden af Oslofjorden som det østligste punktet i Nøtterøy kommune i Vestfold og Telemark fylke i Norge. Fyrlygten blev tændt 1. november 1821. I 1841 blev fyret det første i landet med tågeklokke. Klokken blev udskiftet både i 1879 og 1885, den sidste gang på grund af et havari på skæret. I 1912 blev der bygget et naust, og fyret fik elektricitet i 1938. I 1989 blev Fulehuk fyr slukket, og erstattet af Hollenderbåen fyrlygte.

Den oprindelige fyrvogterbolig var bygget af sten, og var på en etage. I 1910 ble fyret påbygget en etage af træ. I perioder boede også fyrvogternes familier på fyret.

Fulehuk står ikke på Riksantikvarens liste over bevaringsværdige fyrstasjoner.

I 2005 købte Nøtterøy kommune fyret Fulehuk af Kystverket. En venneforening, Fulehuks venner, har påtaget sig ansvaret for vedligehold af stedet.

Stednavnet Fulehuk

Oprindelsen til stednavnet Fulehuk er omstridt. Det kommer formentlig fra nederlandsk (Vuile Hoek = Det farlige næs), og har da ikke noget med fugle at gøre. Den sproglige parallel i norsk er ordet ful, som betyder skummel. Skrivemåden Fuglehuk er stadig i brug, og har vært brugt længe.

Kilder

  • Nøtterøy kommune (2002). Rundt deg blåner fjorder... vakre Nøtterøy ISBN 82-991504-2-6

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Vestfold våpen.svg
Coat of arms as of year 2024 for Vestfold county (fylke), Norway
Fulehuk fyr.jpg
Fulehuk in Oslofjorden