Fuglsetfjorden

Føsundbroen over Fuglsetfjorden.
Foto: Frode H. Korneliussen

Fuglsetfjorden er en fjordarm på sydsiden af Sognefjorden i Høyanger kommune i Vestland fylke i Norge. Den går omtrent 8 kilometer fra indløbet og ind til bygden Førde som ligger i fjordbunden.[1]

Fjorden har indløb mellem Krossen i vest og Eidesberget i øst ved foden af Seglet som stiger brat op til 751 moh. Lige syd for Eidesberget går den lille fjordarm Eiesfjorden 1,8 km mod sydøst til Søreide. Fuglsetfjorden går videre mod syd mellem Kroppefjellet (679 moh.) og Leirnesstøken (643 moh.) som begge stiger brat fra fjorden på hver sin side. Nedenfor Kroppefjellet på vestsiden ligger bygden Bjordal. Syd for Bjordal ligger bebyggelserne Hest og Osland og her er der en omkring 200 meter lang bro over fjorden, langs fylkesveg 8. Herfra går fjorden to km videre mod syd til Førde.

Referencer

  1. ^ Fuglsetfjorden Arkiveret 10. januar 2016 hos Wayback Machine på Norgeskart.no fra Statens kartverk

Koordinater: 61°5′53.880″N 5°49′56.521″Ø / 61.09830000°N 5.83236694°Ø / 61.09830000; 5.83236694

Medier brugt på denne side

Føsundbrua over Fuglsetfjorden.JPG
Forfatter/Opretter: Frokor, Licens: CC BY-SA 3.0
Føsund Bridge over Fuglset Fjord in Bjordal, Høyanger, Sogn og Fjordane, Norway.