Fugleflugtslinjen

For alternative betydninger, se Fugleflugtslinje (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Fugleflugtslinje)
Fugleflugtslinjen i Tyskland og det sydlige Danmark.

Fugleflugtslinjen (tysk: Vogelfluglinie) er navnet på den kombinerede jernbane- og vejforbindelse mellem Tyskland (Hamborgregionen) og Øresundsregionen over Femern Bælt.

Den danske vejdel udgøres af Sydmotorvejen (E47). Den blev færdigudbygget som motorvej i 2007. Jernbanedelen i Danmark udgøres af Sydbanen.

Historie

Allerede den 4. juni 1863 fremsatte den 37 årige kongelige danske bygmester, civilingeniør G.V.A. Kröhnke fra Glückstadt i Holsten et meget realistisk projekt for en jernbane og vejforbindelse fra København til Hamborg via Rødby. Planen indebar udbygning af veje og jernbaner på Sjælland, Falster og Lolland, anlæggelse af en færgehavn ved Rødby og på Femern, en dæmningsforbindelse over Femernsund og en udbygning af vej og jernbaneforbindelsen gennem Wagrien videre til Hamborg.

I 1866 fik Kröhnke koncession af den danske regering til at etablere en færgehavn ved Syltholm nær Rødby og en tilsluttende jernbaneforbindelse.

Imidlertid gik arbejdet i stå og først i 1920'erne tog De tyske Rigsbaner og DSB Kröhnkes planer om en jernbanefærgeforbindelse over Femern Bælt mellem Rødby og Puttgarden op igen. I planerne indgik bl.a. en broforbindelse over Femernsund.

Motorvejsbro syd for Maribo bygget i 1940'erne. Læg mærke til anvendelsen af granitsten – en tydelig inspiration fra de samtidige tyske motorvejsbroer.

I 1940 genfremsatte tyskerne forslaget og ved "Lov om Anlæg af en Motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen, herunder Bygning af en Bro over Guldborg Sund"[1] blev vejdelen af anlægget vedtaget.

Arbejdet på den danske side blev påbegyndt den 14. september 1941 med Teknisk Central som bygherre og Monberg & Thorsen som hovedentreprenør, men i 1946 gik arbejdet i stå. Da arbejdet stoppede, var der udført jordarbejde på 10,5 km motorvej fra Rødbyhavn til Majbølle og på 14 km jernbane.

I 1955 blev Tyskland og Danmark enige om at oprette en færgelinje mellem Rødby og Puttgarden, og så kom der endelig skred i udviklingen, og 14. maj 1963 blev jernbane- og færgeforbindelsen indviet af Kong Frederik den 9. og den tyske forbundspræsident Heinrich Lübke.

Den 14. december 2019 klokken 20.02 kørte det sidste tog fra DSB og Deutsche Bahn i land i Rødbyhavn, og derved sluttede æraen for danske Jernbanefærger. Togene mellem Hamborg og København vil, indtil Femern Bæltforbindelsen åbner, køre via Fyn og Jylland over Storebæltsbroen.[2] Ændringen skyldes de kommende års mange sporarbejder på Sydbanen og opgraderinger af banen i Sydjylland med dobbeltspor og højere hastighed. Omvejen via Storebælt, Fyn og Jylland er cirka 160 km. længere, men cirka 17 minutter hurtigere. Af samme årsag har de interskandinaviske godstog siden Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997 kørt via Storebælt. Når Femernforbindelsen åbner, skal 1/3-del af disse godstog igen køre via Fugleflugtslinjen, og når Tyskland har opgraderet deres del af jernbanen, senest 7 år senere, er det meningen alle interskandinaviske godstog igen skal køre via Fugleflugtslinjen.

Galleri

Se også

Referencer

  1. ^ "lov 191 af 17.4.1941". Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 10. november 2007.
  2. ^ Farvel til et stykke danmarkshistorie efter 147 år: - Det er en trist beslutning Arkiveret 7. august 2020 hos Wayback Machine nyheder.tv2.dk 14. december 2019

www.dsb.dk/trafikinformation/k20

Litteratur

  • En tid ved vandet/grænsen. Indvielsen af Fugleflugtslinien tirsdag den 14. maj 1963 Larsen, Svend, Lokalhistorisk årsskrift. – årg. 24 (2003). – S. 21-26.
  • Fugleflugtslinien indvies : for 40 år siden. Fugleflugtsliniens jubilæum Jensen, Tommy O., Jernbanen. – Årg. 41, nr. 4 (2003). – S. 26-32.
  • Jährlich nutzen rund 1,5 Millionen Kraftfahrzeuge die "Vogelfluglinie" : vor vierzig Jahren eröffnet : wichtiger Beitrag zur Festigung der deutsch-dänischen Beziehungen Wolff, Henning, Jahrbuch für Schleswig-Holstein. – 2003. – side 87-90.
  • Internationale tog via Rødby Færge, Jens Bruun-Petersen og John Poulsen, Banebøger, ISBN 87-88632-74-1.
  • Fugleflugtslinien gennem tiderne, Paul Bell og Mogens Nørgaard Olesen, Lamberths Forlag, 1988.
  • Østersøruterne og vejen gennem Danmark, Mogens Nørgaard Olesen, Nautilus, 2003.



TrafikSpire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 54°33′50″N 11°16′38″Ø / 54.5639°N 11.2772°Ø / 54.5639; 11.2772

Medier brugt på denne side

Fehmarn Puttgarden 115.jpg
Fehmarn: Fährhafen Puttgarden
Frederick bridge bascules raised.jpg
Frederick IX bridge at Nykobing Falster between the islands of Falster and Lolland in south Denmark. View from falster showing raised bascules. Taken by contributor, July 2006.
Storstrøm over harbour.jpg
Storstrøm bridge connecting the island of Masnedø with the larger island of Falster in south east Denmark. From Masnedø, the Masnedsund bridge continues to Zealand. View of bridge from Masnedø shore. Taken by contributor, July 2006.
Faroebridgesyd.jpg
Southern section of Farø Bridge from the island of Farø (right) to Falster (left) in south eastern Denmark. Taken by contributor November 2006
Ampel animiert css.svg
Forfatter/Opretter: HLFan, Licens: CC BY-SA 2.5
Deutsch: Eine mittels CSS animierte Ampel im SVG-Format.

English: An animated traffic light using SVG and CSS.

Français : Un feu de circulation tricolore
International E Road Network green.png
Map generated using coastline/boundary data from World Data Bank, and locations from http://www.world-gazetteer.com/. Straight lines connect control cities, no attempt to follow the real road. Roads color has been changed to green.
Vogelflugkarte.jpg
Forfatter/Opretter: Michael Bienick, Licens: CC BY-SA 3.0
Kort over Fugleflugtslinjen.
Rødbyvej bro over Sydmotorvejen.jpg
Forfatter/Opretter: Lcl, Licens: CC BY-SA 3.0
Vejbro syd for Maribo, bygget i peroden 1941-1944
Fehmarnsundbrücke 057a.jpg
Fehmarnsundbrücke vom Wulfener Hals aus