Frode Laursen-Gruppen

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

FL-Group er en dansk, familieejet transport- og logistikvirksomhed, som er en leverandør af totale logistikløsninger i Norden,[1] hvor dagligvarer er det største segment. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Vitten nordvest for Aarhus, hvor meget af den daglige drift styres fra.

Kerneområder

Kerneforretningen er logistikløsninger inden for:

  • Dagligvarer, tørvarer, kølevarer og frosne varer
  • Lagerhotel
  • Byggematerialer
  • Genbrugsmaterialer
  • Silo og bulk
  • Transport af farligt gods

Det primære område er logistikløsninger i Norden og transportløsninger mellem Norden og resten af Europa.

Gruppens selskaber

FL-Group omfatter:

Frode Laursen A/S: udgør den største del af aktiviteterne i FL-Group og omfatter FMCG (dagligvare) logistik i Norden samt Nordtyskland med eget lager. Der tilbydes[er denne påstand neutral?] en samlet logistikløsning med afhentning fra fabrik i Europa til enten butik eller centrallager i hele Norden via virksomhedens lagerhoteller og distributionscentre. Desuden omfatter virksomheden aktiviteter inden for byggelogistik i Norden og Tyskland.

IN-STORE A/S: IN-STORE står blandt andet for produktdemonstrationer, hyldeopfyldning, opbygning af kampagneudstillinger samt analyse af timeforbrug i dagligvarebutikker.

Nielsen & Sørensen – Frode Laursen GmbH: Kerneforretningen er silo- og genbrugstransporter i Norden og Tyskland,

Skanol A/S: En af de største transportører af farligt gods på tankvogne i Danmark og med aktiviteter i Sverige og Norge. SKANOL er ejet 50 % af Uno-X og 50 % af Frode Laursen-Gruppen.[8][9]

Agri Norcold A/S: Agri Norcold har Nordeuropas største frysehus til dagligvarer i Vejen og i alt 750.000 m3 frostlager i Danmark fordelt på 8 lokationer.

Segmenter

  • FMCG/Dagligvarer – transport, distribution og lager af dagligvarer i hele Norden. Segmentet dækker store dele af kædens behov fra indtransport, warehouse, sortimentspakning, egen distribution til den enkelte butik eller grossist samt distribution for grossisterne.
  • Butiksaktiviteter – dækker den sidste del af kædens behov i form af aktiviteter i butikker, for at varerne ender i kundens kurv.
  • Frysehus – indfrysning, frostvarehåndtering og lagring af fødevarer på frostterminaler i Danmark for fødevareindustrien.
  • Byggematerialer – transport til ethvert byggeri fra tidspunktet, hvor jordarbejdet er færdigt, til byggeriet står færdigt. Levering af fx stål, betonelementer, isolering, profiler, kabler, vinduer og lofter direkte til byggeplads.
  • Farliggods – distributions- og logistikløsninger indenfor ADR-gods transporteret på tankvogn i Norden, bl.a. olie- og benzinleverancer til tankstationer, olie til private villaer, industrikunder, vognmænd, entreprenører, landbrug, bunkring af skibe etc.
  • Silo – transport af ”food” og ”nonfood” i silo-biler, fx mel, kaffe, korn, vejsalt, gødning, cement etc.
  • Recycling – transporter mellem affaldsdepoter og sorteringscentraler med walking floor eller tip-biler. Der transporteres typisk industriaffald - såsom emballageaffald -, foderstoffer, gødning o. lign.

Omsætning

FL-Group's samlede omsætning:[kilde mangler]

ÅrOmsætning i DKK
20081,4 mia.
20091,4 mia.
20101,7 mia.
20112,0 mia.
20122,2 mia.

Lokationer

Historie

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i Historie, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

1948: Vognmand Frode Laursen fra Vitten ved Hinnerup grundlægger sit transportfirma under navnet Vitten Heste- og Kreaturtransport.

1970: Frode Laursen indgår aftale om transport og distribution af dagligvarer for Dansk Supermarked og Frisko, og firmaet bliver omdannet til et aktieselskab.

1980: Vognmand Frode Laursen dør, og sønnen Niels Laursen bliver direktør for Frode Laursen A/S.

1988-89: Thorkil Andersen køber i 1988 halvdelen af aktierne i Frode Laursen A/S og bliver samtidig direktør sammen med Niels Laursen. Året efter køber Thorkil Andersen de sidste aktier i firmaet og bliver eneaktionær. Niels Laursen udtræder af firmaet.

2000: Det første lagerhotel etableres i Jyderup, og Frode Laursen A/S kan nu tilbyde lagerplads for dagligvareleverandører. 70 % af IN-STORE opkøbes.

2001: 50 % af Skanol opkøbes. Lager i Vejle til trailere og byggemateriale etableres.

2005: Nye lagre i Jyderup og Angered (Göteborg) bygges.

2006: Lager i Åstorp (Helsingborg) etableres.

2007: Afdeling og lager i Kerava (Helsinki) etableres. FL Polska i Szcezcin starter op.

2010: Opkøb af logistikvirksomheden Nielsen og Sørensen GMBH i Flensborg, lagerhotellet Pack Scandinavia i Odense og transportfirmaet Elementtransporten A/S.

2011: Etableres i Oslo

2012: 57 % af Agri Norcold A/S opkøbes.

Henvisninger

Referencer

  1. ^ Frode Laursens hjemmeside Arkiveret 4. maj 2013 hos Wayback Machine.
  2. ^ "IN-STORE A/S hjemmeside - Facts". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 19. marts 2013.
  3. ^ Sanering af Nielsen & Sørensen – Frode Laursen GmbH (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "kort beskrivelse af Nielsen & Sørensen". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 19. marts 2013.
  5. ^ Transinform: Skanol A/S ejes af logistikvirksomheden Frode Laursen og af Uno-X Energi A/S
  6. ^ "Food-supply.dk: Agri Norcold A/S solgt". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 19. marts 2013.
  7. ^ transporttidende: Frode Laursen i opkøb (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Om skanol Arkiveret 7. august 2016 hos Wayback Machine Hentet 26. juli 2016
  9. ^ Uno-X Historie (Webside ikke længere tilgængelig) Hentet 26. juli 2016