Frode Konstantin Neergaard
Frode Konstantin Neergaard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1952 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Diplomat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Frode Konstantin Neergaard (født 4. november 1952) er en dansk diplomat med speciale i internationalt udviklingssamarbejde samt miljø- og klimadiplomati. Ridder af Dannebrog.
Karriere
Frode Neergaard er uddannet geograf og med diplom i internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet i 1985. Neergaard's professionelle karriere har primært udfoldet sig indenfor udviklings-, klima- og miljødiplomati i det danske udenrigsministeriums afdeling for internationalt udviklingsamarbejde, Danida. Frode Neergaard har beklædt en række poster i ministeriet på Asiatisk Plads i København, været udstationeret på poster i Afrika, ved Verdensbankens bestyrelse i Washington D.C. og som Danmarks stedfortrædende permanente repræsentant i OECD's bestyrelse og næstformand for OECD's Udviklingskomité, DAC, i Paris. I en årrække har Frode Neergaard været dansk klimaforhandler ved de årlige konferencer under FN's Klimakonvention (UNFCCC) med ansvar for udviklingsrelaterede forhandlingsemner. I relation hertil er Frode Neergaard medformand for en EU-ekspertgruppe om disse emner samt medformand for UNFCCC's Eksekutivkomité under den Internationale Warszawa Mekanisme om klimaskabte tab og skader. Forud for karrieren i Udenrigsministeriet var Frode Neergaard udsendt på poster i Etiopien og Sierra Leone for FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation. Fra 2015 til 2020 havde Frode Neergaard to orlovsperioder fra Udenrigsministeriet, hvor han var chef for Global Green Growth Institute's kontor i London og leder Sustainable Development Investment Partnership Arkiveret 19. marts 2021 hos Wayback Machine i World Economic Forum. Ved siden as sit arbejde er Frode Neergaard medlem af bestyrelsen i Danmission og medlem af Christianshavns Lokaludvalg under Københavns Borgerrepræsentation. I sin studietid arbejdede Frode Neergaard i danske frivillige udviklingsorganisationer, bl.a. som medlem af bestyrelsen i Mellemfolkeligt Samvirke, og i anti-apartheidbevægelsen og Solidaritetsforeningen Danmark-Mozambique.
Personligt
Frode Neergaard er født på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og er vokset op i Sdr. Felding og Struer. Forældrene er sognepræst Axel Konstantinus Jensen og Kirsten Neergaard Jensen. Frode Neergaard er gift med Annelise Højhus og far til Jeppe, Anders og Elisabeth.
Eksterne henvisninger
- Søe, Jesper (14. oktober 2015). "Kendt Danida-mand skal til GGGI i London". Globalnyt. Arkiveret fra originalen 22. december 2016. Hentet 8. januar 2017.
- "Rundt i morgen". Kristeligt Dagblad. 3. november 2012. Arkiveret fra originalen 23. december 2016. Hentet 8. januar 2017.
- Vogdrup-Schmidt, Louise (24. september 2011). "Et liv er forbi: Et liv i kald og stand". Information. Arkiveret fra originalen 22. december 2016. Hentet 8. januar 2017.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Fronee, Licens: CC BY-SA 4.0
Frode Konstantin Neergaard (4. november 1952) Dansk udviklings- og klimadiplomat