Frode Kirkebjerg
Frode Kirkebjerg | |
---|---|
Født | 10. maj 1888 ![]() Malt, Danmark ![]() |
Død | 12. januar 1975 (86 år) ![]() Ordrup, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Dansk Ride Forbund ![]() |
Beskæftigelse | Officer, military rytter ![]() |
Deltog i | Ridning ved Sommer-OL 1924 - Individual eventing, Sommer-OL 1912, Sommer-OL 1924 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Frode Rasmussen Kirkebjerg (født 10. maj 1888 i Malt, død 12. januar 1975 i Ordrup) var en dansk kaptajn og rytter i Feltartilleriet, som deltog i military ved OL 1912 i Stockholm med hesten Dippe-Libbe og med Meteor i 1924 i Paris.
Kirkebjerg gennemførte udholdenhedsprøven ved OL 1912, men stillede ikke op i springningen. Han vandt en olympisk sølvmedalje i under OL 1924 i Paris.
Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Ride Forbund 1921-40 og Danmarks Olympiske Komité 1922-36.
Militær karriere
Efter sin studentereksamen fra Herlufsholm i 1906 fik Kirkebjerg en militær karriere. Han blev udnævnt til premierløjtnant 1909, var på Rideskolen 1911-13, fortsatte på Officerskolen 1918-20, hvor han blev udnævnt til kaptajn. Herefter fortsatte han sin uddannelse i det franske feltartilleri 1921-22. I 1932 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 9. artilleriafdeling i Aarhus, i 1940 for 6. artilleriafdeling, indtil sin pension i 1948.
I 1940 blev Kirkebjerg udnævnt til landssekretær i Dansk Luftværnsforening og fortsatte over Civilforsvars-Forbundet (1949) frem til 1956.
Hæder
Sankt Olavs Orden, Ridder af 1. klasse
Rigsluftværnets Fortjensttegn i Guld
Civilforsvarets-Forbundets Hæderstegn
- Svenska Ridsportens Centralforbunds udmærkelsesplakette (1928)
- Danmarks Idrætsforbunds ærestegn (1935)
- Dansk Ride Forbunds hæderstegn (1958)
Familie
Faderen var sløjdskoleforstander Jørgen R Kirkebjerg (død 1929), moderen Karoline (f. Klock, død 1949). Han blev gift første gang den 18. februar 1920 med Eleanor Bruun (datter af grosserer Lars Emil Bruun). Ægteskabet blev opløst i 1926. Andet ægteskab var med Else de Linde den 26. marts 1929. Dette ægteskab blev opløst i 1959.
Frode Kirkebjerg er far til Lars Kirkebjerg, som deltog i military ved OL 1956 i Stockholm, og var her fanebærer.
Eksterne henvisninger
- profil Arkiveret 8. februar 2007 hos Wayback Machine
![]() | Spire | ![]() |
![]() | Artiklen om Frode Kirkebjerg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |