Fritz Tarp
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Født | 2. august 1899 Ringsted Kommune | ||
Død | 9. januar 1958 (58 år) Frederiksberg | ||
Statsborger | Danmark | ||
Ungdom | |||
HIK | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1916-1936 | B.93 | 250 | (28) |
Landshold | |||
1918-1934 | Danmark | 44 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. Information med symbolet hentes fra Wikidata.† Kampe (mål). |
Fritz Albert "Greven" Tarp (født 2. august 1899 i Ringsted, død 9. januar 1958 på Frederiksberg i København) var en dansk fodboldspiller og direktør.
I sin klubkarriere spillede Tarp, der var forsvarsspiller, først i Hellerup IK og kom som ungdomsspiller til B.93, hvor han spillede 250 kampe og scorede 28 mål for klubben i perioden 1916-1936. Han vandt DM fem gange: 1927, 1929, 1930, 1934 og 1935.
Tarp debuterede på landsholdet som 18-årig i en venskabskamp mod Norge 1918 i Kristiania, en kamp som Danmark tabte 1-3. Han deltog som reserve ved OL i Antwerpen. Det blev til 44 landskampe, og hans sidste landskamp i 1934 var en venskabskamp mod Tyskland i Idrætsparken som Danmark tabte 2-5.[1] Han blev den ottende 25-landskampsjubilar i 1927 mod Tyskland.
Tarp havde en rolle som dansk landsholdsspiller i Per-Axel Branners svenske spillefilm Hans livs match (1932)[2] og har stået model til billedhuggeren Jean Gauguins bronzestatue på Klosterfælleden ved Borgmester Jensens Allé. Skulpturen blev stillet op i 1939 og forestiller en fodboldspiller, der står med løftet ben efter en lang aflevering.
Efter sin aktive karriere var Tarp leder både i B.93, Stævnet[3] og i DBU, hvor han var formand for udtagelseskomiteen. Han modtog DBU's guld-emblem i 1957. Han døde 9. januar 1958 på Frederiksberg Hospital
Referencer
- ^ Fritz Tarp, dbu.dk, arkiveret fra originalen 4. juni 2019, hentet 5. januar 2021.
- ^ "Hans livs match på The Swedish Film Database". Arkiveret fra originalen 4. februar 2017. Hentet 8. juni 2010.
- ^ Stævnet på på b93.dk Arkiveret 27. april 2019 hos Wayback Machine
|
|