Fritz Spengler
Fritz Spengler | |
---|---|
Født | 6. september 1908 Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 10. marts 2003 (94 år) Weiskirchen, Saarland, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Håndboldspiller, træner |
Deltog i | Sommer-OL 1936 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Deltager for Tyskland | ||
Håndbold | ||
Olympiske Lege | ||
Guld | 1936 i Berlin | Håndbold |
Fritz Spengler (født 6. september 1908 i Mannheim, Baden-Württemberg, død 10. marts 2003 i Weiskirchen, Saarland) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936.
Han spillede for SV Waldhof Mannheim og var der med til at blive tysk mester i markhåndbold i 1933 samt blive nummer to i 1937.[1]
Spengler var en del af det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[2] Spengler spillede to af kampene og opnåede i alt fem landskampe.[1]
Efter anden verdenskrig blev Spengler landstræner for Saarlands håndboldlandshold, og holdet deltog i VM i markhåndbold 1952 og 1955. Efter Saarlands indtræden i Vesttyskland fortsatte han som træner for holdet fra Saarländischer Landesverband indtil 1969.[1]
Referencer
- ^ a b c Fritz Spengler, olympedia.org, hentet 19. januar 2022
- ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 19. januar 2022
Litteratur
- Bodo Harenberg (Red.): Die Stars des Sports von A-Z. Darmstadt 1970
Eksterne henvisninger
- Fritz Spenglers profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Fritz Spenglers profil hos databaseOlympics.com (engelsk)
- Fritz Spenglers profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
Spire Denne biografi om en tysk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Handball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.