Fritz Hofmann

Fritz Hofmann

Fritz Hofmann.gif

Personlig information
Født19. juni 1871 Rediger på Wikidata
Roßleben, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død14. juli 1927 (56 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde167 cm Rediger på Wikidata
Vægt56 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAtletikudøver, redskabsgymnast, sprinter Rediger på Wikidata
Deltog igymnastik ved sommer-OL 1896 - herrernes rebklatring,
Sommer-OL 1896 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fritz Hofmann (født 19. juni 1871 i Roßleben, død 14. juli 1927 i Berlin) var en tysk sportsmand, der især dyrkede gymnast og atlet. Han deltog i de første olympiske lege i 1896 i Athen.

Hofmann vandt det såkaldte kontinentale mesterskab i 100 m løb og 440 yards løb i 1893, og han var tysk mester i 100 m løb i 1893-1894.[1]

Ved legene i 1896 deltog Hofmann i fem atletikdiscipliner. Han deltog blandt andet i legenes allerførste konkurrence, 100 m løbet, hvor i indledende heat blev nummer to efter amerikaneren Tom Burke. Begge kvalificerede sig til finalen, hvor Burke igen var hurtigst og vandt med et forspring på omkring to meter til Hofmann, der blev toer, mens Alajos Szokoly fra Ungarn blev nummer tre.[2] Hofmann deltog også i 400 meter-løbet, hvor han blev nummer fire,[1] og i højdespring, hvor han blev sidst af de fem deltagere med et spring på 1,55 meter.[3] Endvidere deltog han i trespring og kuglestød, hvor han ikke opnåede placeringer blandt de bedste.[1]

Han deltog desuden i gymnastik, hvor han stillede op i rebklatring. Her var han den, der nåede længst op ad det 14 meter lange reb, blandt dem, der ikke nåede toppen. De to grækere, Nikolaos Andriakopoulos og Thomas Xenakis kom hele vejen, og Andriakopoulos vandt så konkurrencen, da han var hurtigst til at nå toppen, mens Xenakis blev toer, og Hofman blev treer efter at have nået en højde af 12,5 meter.[4] Hoffmann var derudover holdkaptajn på de tyske hold, der vandt holdkonkurrencerne i barre og reck.[1]

Hofmann blev sammen med de fleste af de øvrige tyske gymnaster udelukket fra konkurrencer, da de kom hjem, idet det tyske gymnastikforbund ikke tillod gymnaster at deltage i konkurrencer, der fremmede internationalisme.[1]

Han deltog igen i OL 1900 og 1904 samt i de olympiske mellemlege 1906 som holdleder for tyskerne, og ved mellemlegene stillede han desuden op i 100 m løbet, dog uden succes.[1]

Hofmann var indehaver af en forretning, der solgte sportsartikler, i Berlin. Han var også involveret i et "sportsbad" og et tidsskrift om sport. Desuden sad han i det kejserlige tyske udvalg for OL mellem 1904 og 1927 (forløberen for den tyske olympiske komité).[1]

Personlige rekorder

  • 100 meter: 11,1 s (1893)
  • 400 meter: 52,3 s (1893)
  • Højdespring: 1,75 m (1892)

Referencer

  1. ^ a b c d e f g Fritz Hofmann, olympedia.org, hentet 18. maj 2022
  2. ^ 100 metres, Men, olympedia.org, hentet 18. maj 2022
  3. ^ High Jump, Men, olympedia.org, hentet 18. maj 2022
  4. ^ Rope Climbing, Men, olympedia.org, hentet 18. maj 2022

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Fritz Hofmann.gif
Fritz Hofmann