Sommerhus
Et sommerhus eller fritidshus er en feriebolig, som findes i mange forskellige udformninger. Et sommerhus i Danmark er som regel bygget af træ, men kan også være bygget af andre materialer.
Der er stor forskel på komforten i sommerhuse, helt fra luksussommerhuse med egen pool over mellemklassen med sauna og spa til det helt enkle. Som regel er komforten dog væsentlig bedre end i et kolonihavehus.
Mange sommerhuse bliver udlejet det meste af tiden, eksempelvis via online booking, men nogle anvender selv sommerhuset som weekendbolig.
Historie
Historien bag feriehuset starter i 1700-tallet, hvor de rigeste bygger store landsteder. Vi skal helt frem til 1800-tallet før nogle kunstnere, primært kunstmalere, opdager, at der er et helt særligt lys ved Skagen og i Nordsjælland. Kunstnerne blev således igangsættere for feriehusbyggeriet, og både kunstnere og det bedre borgerskab opførte feriehuse til eget brug. Fra Hornbæk og Skagen bredtes feriehuskulturen til resten af landet, og i 1920'erne fik den almindelige arbejder ret til 2 ugers ferie. Denne ret satte ekstra gang i feriehusbyggeriet, og der blev siden 1930'erne opført rigtig mange feriehuse mange steder i landet. Feriehusene var af meget forskellig kvalitet, og tit var det blot primitive hytter på et stykke jord.[1]
Regler for sommerhuse
Reglerne for fritidshuse afhænger af, om det er beliggende i sommerhusområde eller by- og landzone:
Sommerhusområde
Benyttelse
Fritidshuse beliggende i sommerhusområder. Reglerne om benyttelse af husene er reguleret af planloven, som bl.a. fastsætter, at et sommerhus ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1. november til 31. februar. Undtaget herfra er dog kortvarige ferieophold og ophold af pensionister, der har ejet ejendommen i 1 år.
Bygning
Bygningsreglementet for småhuse [2] fastsætter bestemmelser for, hvordan et sommerhus skal/må bygges. Sommerhuses etageareal må maksimalt udgøre 15% af grundens areal, medmindre andet er fastsat i lokalplan.
By- eller landzone
Benyttelse
Anvendelse af fritidshuse i by- og landzone er reguleret i bygge- og zonetilladelser.
Bygning
Der er ikke specielle regler for fritidshuse i by- og landzone.
Forbehold
Danmark har ved tiltrædelsen af EF, og senere ved tiltrædelsen af EU, taget forbehold på sommerhusområdet. Hvis man ikke har fast bopæl i Danmark, og heller ikke tidligere har boet i Danmark i sammenlagt fem år, skal man have Justitsministeriets tilladelse til at erhverve fast ejendom (gælder også folk med dansk statsborgerskab). Er betingelserne i hovedreglen ikke opfyldt får man kun lov til at købe et sommerhus i Danmark, hvis man har en ganske særlig stærk tilknytning, enten til nær familie her i landet eller til ejendommen.[3]
Udlejning
Reglerne for udlejning af fritidshuse er ikke afhængig af om huset ligger i by-/landzone eller sommerhusområde.
Se også
Søsterprojekter med yderligere information: |
- Feriehus
- Sommerhusudlejning
- Hytte
- Skur
- Campingvogn – "mobil hytte/småhus"
- Skurvogn – mobilt skur
Referencer
- ^ "Feriehus - hvor stammer begrebet fra!". Feriehusv. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2011. Hentet 2011-09-05.
- ^ "Bygningsreglement for småhuse". Arkiveret fra originalen 10. januar 2012. Hentet 9. september 2011.
- ^ Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom
Eksterne henvisninger
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY 3.0
Sommerhusene ved Lien (Skallerup)
Sommerhus, Henne Strand, Danmark