Frihavnsjernbanen

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Frihavnsbanen.
Frihavnsjernbanens tidligere spor mellem Gittervej og gitteret i 2013. Efterfølgende er sporet taget op og vejen omdøbt til Tromsøgade
Spor langs Industrivej.

Frihavnsjernbanen var en privat godsjernbane i Københavns Frihavn, der forbandt denne med Toldboden og med DSBs rangerterræn ved Østerport Station. Jernbanen befandt sig toldmæssigt i udlandet og var omgivet af et dobbelt støbejernsgitter. Banen blev drevet af Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab (derfor ofte forkortet KFA) og blev nedlagt 2005. Banedriften blev allerede nedlagt i Søndre Frihavn i 1985 samtidig med, at området blev nedlagt som frihavn.

Historie

Frihavnen havde sit eget godt 20 km lange spornet og foretog selv med egne lokomotiver alle rangeringer på terrænet. Helt fra begyndelsen havde banen en remise med plads til to lokomotiver opført af bølgejernplader. Remisen lå ved toldvagten ved Folke Bernadottes Allé. Det årlige antal ekspederede banevogne var svingende, men kom op imod 50.000 omkring 1920.

Indtil 1988 gik banen gennem Kastellet, der da blev rekonstrueret, hvorved banen og dens trace forsvandt. Samtidig blev remisen revet ned. Ved Toldboden gik Gefionbroen oprindeligt over banen, men broen fremstår nu som et amputeret levn uden sin oprindelige kontekst.

Endnu i 2013 kunne dele af spornettet stadig genfindes. Store dele af hovedsporet langs Gittervej (nu delvist Tromsøgade), Glückstadtsvej (nu Southamptongade) og Industrivej var således stadig intakt om end med enkelte afbrydelser af hensyn til fodgængere til og fra de krydstogtskibe, der har overtaget flere af kajerne. Men også på Orient Plads og Lüdersvej (nu Helsinkigade) kunne der endnu findes sporrester.[1] Efterfølgende er der dog igangsat optagning af spor i takt med, at området omdannes til boligkvarter.[2] Udenfor gitteret kunne og kan der tilsvarende findes gamle havnespor på Sundkrogskaj og Kalkbrænderiløbskaj, selvom de ligesom sporene i Frihavnen for længst har mistet forbindelsen med omverdenen.[1]

Materiel

I slutningen af 1890'erne købte KFA tre damplokomotiver af typen Litra Hs, som også DSB anvendte. De blev i 1920 suppleret med endnu et af samme type. I 1932 gik KFA over til dieseldrift. I 1954 lejede KFA af DSB kortvarigt et Litra Hs (HS 381).

KFA's diesellokomotiver

Litra nr.ProducentByggeår/nr.Tidligere nr.I drift hos KFA
KFA 1Triangel1932 / 1367-1932-1966
KFA 2Triangel1932 / 1368-1932-1971
KFA 3Triangel1933 / 1369-1933-1987
KFA 4Triangel1933 / 1370-1937-1938
KFA 4Sentinel1962 / 10152-1963-2002
O&K1968 / 26659-1987-2005
CMP 374Frichs1963 / 778DSB MH 3741999-2005
CMP 378Frichs1963 / 782DSB MH 3782002-2005

Eksterne henvisninger

Kilder

Noter

  1. ^ a b Observeret ved besøg i det tidligere Frihavnsområde 10. juli 2013.
  2. ^ Observeret ved besøg i det tidligere Frihavnsområde 21. juli 2014.
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Industrivej 2.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
The street Industrivej in Nordhavn in Copenhagen.
Gittervej 2.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
The street Gittervej in Østerbro in Copenhagen. In 2014 the name of this part of the street was changed into Tromsøgade.