Friedrichshafen FF 33

Friedrichshafen FF 33
En FF 33 L ved stranden ud for Beirut i Det Osmanniske Rige omkring 1917
Beskrivelse
Type	Rekognosceringsfly, Søfly
Besætning	2
Jomfruflyvning	1914
Fabrikant	Flugzeugbau Friedrichshafen
Brugere	Kaiserliche Marine (primær bruger)
Dimensioner
Specifikationerne gælder for	FF 33E[1][2]
Længde	10,27 m
Spændvidde	16,8 m (øvre plan) 15,15 nedre plan
Højde	3,73 m
Vingeareal	52,7 m²
Tomvægt	984 kg
Lasteevne	651 kg
Motor	Benz Bz.III, sekscylindret vandkølet række-stempelmotor
Motorydelse	150 hk
Tophastighed	119-128 km/t
Ydeevne
Rækkevidde	700 km
Bevæbning
Skyts	2x7,92 mm Parabellum MG14 maskingeværer (33L)
Bomber	8 stk. 12 kg
Antal	Ca. 470 bygget FF.33E: 180 FF.33L: 135
v d r

Friedrichshafen FF 33 var et tysk to-sædet en-motoret rekognosceringsfly bygget som et biplan-søfly til flyverafdelingen af den tyske Kaiserliche Marine ('Marine-Fliegerabteilung'). Flyet havde åbent cockpit og var tegnet og fremstillet af den tyske flyproducent Flugzeugbau Friedrichshafen. Flyet blev taget i brug i 1914 og blev fremstillet i en række varianter, herunder nogle med maskingeværer monteret samt mulighed for at medføre bomber.

Flytypen blev primært anvendt af Kaiserliche Marine, men blev også benyttet af Bulgarien, den nederlandske flåde, den polske flåde, det finske luftvåben og af den svenske flåde og luftvåben. Flyet blev videreudviklet til Friedrichshafen FF 39, Friedrichshafen FF 49 (benyttet af bl.a. Marinens Flyvevæsen) og Friedrichshafen FF 59.

Den sidste tyskfremstillede FF 33 blev fremstillet i september 1916.

FF 33

Første produktionsmodel. I denne sad observatøren foran piloten. Flyet blev drevet af en Mercedes D.II-motor. Der blev bygget seks eksemplarer af denne første type.

FF 33 B

I FF 33 B sad piloten forrest som i alle senere modeller. 33B var udstyret med et maskingevær, der blev betjent af observatøren. Flyet drevet af en 160 hk Maybach-stempelmotor. Fem fly blev fremstillet.

FF 33 E

Ubevæbnet rekognosceringsfly drevet af en Benz Bz.III-motor. Der var installeret radio. Ca. 180 blev bygget.

FF 33 F

Videreudvikling af 33 E, bevæbnet med fremadskydende maskingevær betjent af piloten og med kortere todelte vinger og kortere skrog. Fem bygget.

FF 33 H

Videreudvikling af FF F, bedre aerodynamiske egenskaber m.v. Omkring 50 bygget.

FF 33 J

Videreudvikling af FF 33 E med både radiosender og -modtager.

FF 33 L

Den mest fremstillede bevæbnede variant. Aerodynamiske forbedringer og fastmonteret fremadskydende maskingevær. Omkring 130 bygget.

FF 33 S

Træningsfly

 Bulgarien

Den Kejserlige Marine udstationerede under 1. verdenskrig i 1916 fire FF 33 E og fire FF 33 L ved den tyske flådebase Pejnerdjik nær Varna ved Sortehavet. Disse fly blev overdraget til den bulgarske flåde i juni 1918 efter den tyske fredsslutning på østfronten ved Brest-Litovsk-freden. De blev efter krigen destrueret i 1920 efter ordre fra den allierede kontrolkommission i henhold til betingelserne i Versailles-freden.^[3]

 Finland

Det finske luftvåben købte to FF.33 E'ere fra Tyskland i februar 1918 og yderligere et eksemplar fra den tyske marine i Estland den 26. november 1918. Flyene var i finsk tjeneste mellem 1918 and 1923.

 Holland

To FF-33J/S fly blev interneret i Holland efter nødlandinger den 6. og 7. august 1917. Den første, interneret i Ameland, kom ind i flådens luftvåben den 21. august 1917. Flyet blev i juli 1918 sejlet til Ostindien, hvor hun foretog sin jomfruflyvning i 1919 og blev taget ud af drift i 1925. Den anden, interneret nær Texel, blev overtaget af flåden den 1. oktober 1917 og blev taget ud af drift den 3. oktober 1919 efter en hård landing. Et andet FF-33L fly blev interneret den 24. september 1917 efter en nødlanding ud for Vlissingen og blev taget i tjeneste den 26. marts 1918; datoen for skrotningen er ukendt. Efter krigens afslutning bestilte den nederlandske flåde 18 FF-33L'ere fra Flugzeugbau Friedrichshafen GmbH. De blev modtaget mellem 17. april og august 1919 og blev benyttet af kystvagten indtil 1925, hvor det sidste fly blev taget ud af drift.^[4]

 Polen

Den polske flåde anskaffede i 1920 tre fly: FF.33E, FF.33H, FF.33L.^[5] FF-33L blev erhvervet af flåden i september 1920 i Danzig og blev brugt som et let bombefly indtil 1921, da det styrtede ned under landing i den Østersøen. FF-33E (bygget i 1917) blev købt i august 1920 i Gdańsk. Den blev den første søfly, der blev leveret til den polske søflybase i Puck den 20. august 1920. Den blev tilknyttet flådens patrulje- og kampgruppe og blev brugt i denne rolle indtil slutningen af 1923, hvor den blev ombygget til træningsfly uden vinger. Flyet var i tjeneste indtil september 1925. En demonteret FF-33H forladt af tyskerne på flådebasen i Puck. Flyet blev samlet af polakkerne i juni-juli 1920, og flyet blev herefter taget i brug som træningsfly. Flyet blev dog hurtigt taget ud af tjeneste grundet flyets usikre flyveegenskaber. Der blev købt en FF-33L vandflyver i august 1920 fra ingeniør Utgoffs firma i Gdańsk. Flyet blev benyttet som et let bombefly. Flyet blev brugt ganske intensivt indtil oktober 1921, da det under en patruljeflyvning til Gdańsk sank efter en nødlanding i et stormfuldt hav.^[4]

 Sverige

Den svenske flåde købte i april 1918 tre FF 33E'ere og to FF 33L'ere. Flyene var uden bevæbning og blev leveret i september 1918. En 33L styrtede ned kort efter leveringen og den anden 33L gik til grunde i en brand på flådens skibsværft i Stockholm i 1921. Flåden byggede herefter to nye FF33L'ere tillige med tre nye eksemplarer af 33E'erne. Da den svenske luftvåben blev oprettet i 1926, var der kun 4 ud af de 10 FF 33'ere tilbage: to FF 33L og to FF 33E. Flyene blev overtaget af flyvevåbnet og blev brugt som træningsfly. Alle fire fly blev betegnet som type Sk 2. To fly styrtede ned i 1927, og de to resterende blev taget ud af tjeneste i 1929 som forældende.^[6][4]

 Tyske Kejserrige

FF 33 blev benyttet i stor stil i Kaiserliche Marine, der rådede over flere hundrede fly af typen. De fleste var baseret på landstationer i Nordsøen og nogle på baserne i Østersøen. Nogle var om bord på skibe. De tjente også på østrigske baser i Middelhavet og osmanniske, bulgarske og rumænske baser ved Sortehavet.^[4][7]

• Borzutzki, Siegfried (1993). Flugzeugbau Friedrichshafen GmbH: Diplom-Ingenieur Theodor Kober [Friedrichshafen Aircraft Company: Diploma-Engineer Theodore Kober] (tysk). Berlin: Burbach. ISBN 3-927513-60-1.
• Herris, Jack (2016). Friedrichshafen Aircraft of WWI: A Centennial Perspective on Great War Airplanes. Great War Aviation Centennial Series. Vol. 21. Charleston, South Carolina: Aeronaut Books. ISBN 978-1-935881-35-3.
• Herris, Jack (2012). German Seaplane Fighters of WWI: A Centennial Perspective on Great War Seaplanes. Great War Aviation Centennial Series. Vol. 2. Charleston, South Carolina: Aeronaut Books. ISBN 978-1-935881-09-4.
• Klaauw, Bart van der (marts-april 1999). "Unexpected Windfalls: Accidentally or Deliberately, More than 100 Aircraft 'arrived' in Dutch Territory During the Great War". Air Enthusiast (80): 54-59. ISSN 0143-5450.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Friedrichshafen FF 33