Friedrich Spitta
Friedrich Spitta | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Friedrich Adolf Wilhelm Spitta 10. januar 1852 Wittingen |
Død | 7. juni 1924 (72 år) Göttingen |
Far | Philipp Spitta |
Søskende | Philipp Spitta, Ludwig Otto Adalbert Spitta |
Barn | Heinrich Spitta |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
Beskæftigelse | Teolog, musikolog, universitetslærer |
Arbejdsgiver | Faculté de théologie protestante de Strasbourg |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Friedrich Adolph Wilhelm Spitta (født 10. januar 1852 i Wittingen i Hannover, død 7. juni 1924) var en tysk protestantisk teolog, søn af teologen Philipp Spitta, bror til musikforskeren Philipp Spitta.
Spitta var fra 1887 indtil Første Verdenskrig professor i nytestamentlig eksegese og praktisk teologi i Strasbourg. Han er navnlig kendt for sine arbejder på liturgikkens område, men har i øvrigt skrevet mange skrifter, blandt andre Luther und der evangelischen Gottesdienst (1884), Über Chorgesang im evangelische Gottesdienste (1889), Zur Reform des evangelischen Kultus (1891) og Zur Geschichte und Litteratur des Urchristenthums (1893-95).
Kilder
- Spitta, Friedrich Adolph Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
|