Friedrich Schlegel
Friedrich Schlegel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. marts 1772 Hannover |
Død | 12. januar 1829 (56 år), 11. januar 1829 (56 år) Dresden |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Alter Katholischer Friedhof |
Far | Johann Adolf Schlegel |
Søskende | August Wilhelm Schlegel |
Ægtefælle | Dorothea Schlegel (fra 1799, fra 1804) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
Tilknyttet | Französische Miscellen (fra 1803) |
Beskæftigelse | Litteraturteoretiker, redaktør, universitetslærer, kunstteoretiker, historiker, oversætter, skribent, litteraturkritiker, filosof, digter med flere |
Arbejdsgiver | Friedrich-Schiller-Universität Jena, Technische Universität Dresden, Universität zu Köln |
Arbejdssted | Köln |
Genre | Essay, roman |
Bevægelse | Tysk romantisme, romantikken, Romantikens litteratur |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kristusordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Wilhelm Friedrich von Schlegel (10. marts 1772 – 11. januar 1829) var en tysk forfatter, filosof og litterat. Han var, ligesom sin broder, August Wilhelm von Schlegel, og Novalis (Georg Philipp Friedrich Freiherr von Hardenberg), frontfigur for Jena-romantikken.
Friedrich Schlegel blev født i Hannover, studerede jura i Göttingen og Leipzig, men terminerede hurtigt i rollen som i overvejende grad fritsvævende forfatter, filosof og litterat (blandt andet underviste han udi det filosofiske og litterære i Jena og Paris).
Særligt litteraturen var emne for Schlegels skrifter. Schlegel er vel nok mest kendt for sine tanker om "progressiv universalpoesie" – om "Mischgedicht"et, som han også gerne udtrykker det – en slags altindoptagende modus eller genre, der som sådan – som udpræget eklektisk eller romanagtig – menes at gøre det ud for en saliggørende stræben efter det evige i det flygtige. Denne stræben er, hvad Schlegel forbinder med det romantiske. Romantik er for ham nærmere bestemt indbegrebet af det, som adskiller sig fra det antikke – og det neoantikke; det klassicistiske og neoklassicistiske – ved ikke at have noget defintivt eller entydigt mål eller ideal; ingen sådanne er længere nok, endsige overhovedet plausible. Nej, for Schlegel er det romantiske det, der stræber mod det ikke-eksisterende, det uopfyldelige, tomheden, i mangfoldighedens flux (undertiden går han så vidt som til at demonstrere dette romantiske (ikke-)ideal matematisk i sære formler, hvori der mod alle regler divideres med 0!).
Bibliografi – tysk
- Vom ästhetischen Werte der griechischen Komödie, 1794
- Über die Diotima, 1795
- Versuch über den Begriff des Republikanismus, 1796
- Georg Forster, 1797
- Über das Studium der griechischen Poesie, 1797
- Über Lessing, 1797
- Kritische Fragmente, 1797-1800
- Lucinde, 1799
- Über die Philosophie. An Dorothea, 1799
- Gespräch über die Poesie, 1800
- Über die Unverständlichkeit, 1800
- Charakteristiken und Kritiken, 1801
- Alarkos, 1802
- Reise nach Frankreich, 1803
- Sprache und Weisheit der Inder, 1808
- Geschichte der alten und neueren Literatur, Vorlesungen, 1815
- Kritiische Friedrich-Schlegel-Ausgabe (samlede skrifter), 1967-2002
Bibliografi – dansk (ufuldstændig)
- Athenäum fragmenter og andre skrifter, 2000
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Friedrich Schlegel
|
Medier brugt på denne side
Portrait Friedrich Schlegel