Friedrich Ritschl

Friedrich Ritschl
Personlig information
Født	6. april 1806 Großvargula
Død	9. november 1876 (70 år) Leipzig
Nationalitet	Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Leipzig Universitet, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Elev af	Franz Spitzner
Medlem af	Ungarsk Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1866), Det østrigske videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Académie des inscriptions et belles-lettres med flere
Beskæftigelse	Universitetslærer, klassisk filolog, latinist, bibliotekar, klassisk videnskabsmand
Fagområde	Romersk litteratur, klassisk filologi
Faglig interesse	Plautus
Arbejdsgiver	Bonns Universitet, Leipzig Universitet, Universitetet i Wrocław, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Arbejdssted	Leipzig, Halle (Saale), Bonn
Elever	Heinrich Heydemann
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1866), Albrechts-Orden, Ehrendoktor der Albertus-Universität Königsberg
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Friedrich Wilhelm Ritschl (født 6. april 1806 i Grossvargula i Thüringen, død 9. november 1876 i Leipzig) var en tysk filolog, fætter til Albrecht Ritschl.

Ritschl virkede som privatdocent i Halle fra 1829, blev professor 1832, kom 1834 til Breslau, 1839 til Bonn, hvor han 1854 tillige blev overbibliotekar, og blev endelig 1865 professor i Leipzig. Fra 1841 til sin død redigerede han tidsskriftet "Rheinisches Museum". I sin ungdom beskæftigede han sig en del med den græske litteratur, hvorom han skrev forskellige afhandlinger, men hans hovedvirksomhed ligger på den latinske filologis område, hvor han i flere henseender virkede banebrydende.

Især har han store fortjenester af studiet af Plautus, hvis komedier han udgav (3 bind, 1848—54; ny, udvidet udgave, besørget efter Ritschls forarbejder af hans disciple, 4 bind, 1878—94). Han anstillede omhyggelige studier af det gamle latinske sprog, især som det kendes gennem indskrifter, og udgav en indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta epigraphica (1864), men hans anvendelse af disse studiers resultater på Plautus' tekst er ikke uden vilkårlighed. Af hans skrifter må også nævnes Parerga zu Plautus und Terenz (1845). Hans Kleine philologische Schriften udkom i 5 bind (1867—79).

Kilder

• Ritschl, Friedrich Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)