Friedrich Delitzsch

Friedrich Delitzsch
1903
Personlig information
Født3. september 1850 Rediger på Wikidata
Erlangen, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død19. december 1922 (72 år) Rediger på Wikidata
Bad Schwalbach, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
FarFranz Delitzsch Rediger på Wikidata
BarnKurt Delitzsch Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin,
Leipzig Universitet Rediger på Wikidata
Elev afLudolf Krehl, Heinrich Leberecht Fleischer, Georg Curtius, August Dillmann, Hermann Brockhaus Rediger på Wikidata
Medlem afLeipziger Wingolf,
Saksiske Videnskabernes Akademi (1891-1893, fra 1893),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, universitetsunderviser, kirkehistoriker, assyriolog Rediger på Wikidata
FagområdeSprogvidenskab Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHumboldt-Universität zu Berlin, Universitetet i Wrocław Rediger på Wikidata
EleverArthur Ungnad Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich Delitzsch (3. september 1850 i Erlangen - 19. december 1922) var en tysk assyriolog, søn af Franz Delitzsch.

Delitzsch studerede østerlandske, særlig semitiske sprog i Leipzig og begyndte her tidlig at kaste sig over studiet af assyrisk, der dengang næsten ikke havde fundet dyrkere i Tyskland. Han gjorde 1870-71 tjeneste i krigen mod Frankrig og udgav 1873 Studien über indogermanisch-semitische Wurzelverwandtschaft (2. udgave 1884) og 1874 Assyrische Studien, indeholdende Assyrische Thiernamen. 1876 besørgede Delitzsch en tysk oversættelse af George Smiths værk om den kaldæiske Genesis, idet han til oversættelsen føjede flere gode sproglige anmærkninger (Chaldaische Genesis); samme år udgav han Assyrische Lesestücke (autograferet), hvoraf en 5. udgave udkom 1912; 1877 blev han professor i assyriologi ved universitetet i Leipzig, forflyttedes 1893 til Breslau og 1899 til Berlin, hvor han fik oprettet et Vorderasiatisches Museum, for hvilket han var direktør.

Delitzsch udgav 1881 Wo lag das Paradies?; 1884 Die Sprache der Kossäer; 1883 i London The Hebrew language viewed in the light of Assyrian Research; 1886 Prolegomena eines neuen hebraischen und aramaischen Wörterbuches; 1889 Assyrische Grammatik (ny udgave 1906) (også udgivet på engelsk); 1894-96 udgav Delitzsch Assyrisches Handwörterbuch, hvorimod en 1887 af ham begyndt større, autograferet Assyrisches Wörterbuch snart ophørte at udkomme. Hans skrift om Babel und Bibel, der har givet anledning til megen diskussion, vakte opmærksomhed i vide kredse. 1896 udgav Delitzsch Das babylonische Weltschöpfungsepos og 1903 Im Lande des einstigen Paradieses. Da kejser Vilhelm II interesserede sig meget for opførelsen på operahusets skueplads af et stykke, hvis indhold var hentet fra Assyrien, tog Delitzsch virksom del i udarbejdelsen og iscenesættelsen af Sardanapal, som opførtes 1908, og til hvilket kejseren lod indbyde forskellige videnskabsmænd. Med Paul Haupt udgav han "Beiträge zur Assyriologie". Delitzsch har desuden skrevet mange afhandlinger i tidsskrifter og desliges.

Kilder

Medier brugt på denne side

Friedrich Delitzsch 2.jpg
Friedrich Delitzsch (1850—1922)