Fridykning

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (juli 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Fridykning er dykning, hvor man kun benytter den luft, man har taget ind i lungerne i overfladen.

For at lære at holde vejret længe og udføre teknikken til at dykke dybt, så træner fridykkere nogle grundelementer. Her blandet andet: indre ro, åndedrætsteknik og svømmeteknik. Der er forskellige certifikater man kan opnå indenfor fridykning, og der er flere konkurrence discipliner.

Konkurrence discipliner inkluderer statisk (holde vejret på tid), dynamisk (længde dykning i pool med og uden finner) og konstantvægt (dybdedykning med og uden finner).

Træningen inkluderer generelt også bred teoretisk viden om fridykning, samt praktiske øvelser og sikkerhed.

Fridykning i Danmark

I Danmark er fridykning en sportsgren der stadig er i udvikling via forskellige grene, hvad end det er en fritidsinteresse, certifikat træning, professionel sportsudøver, klub træning, eller indenfor skolesystemet. Der er flere navne og aktiviteter som gør sig gældne i at fremme interessen for fridykning i Danmark.

Danske fridykkere får blandt andet anerkendelse på professionelt niveau i konkurrencediscipliner. Der er vundet flere stævner, især i 2010^[1] hvor Rune Hallum, Jesper Stechmann og Jakob Hansen vandt VM for hold. Senest i 2016 og 2017 har Anette Rafen Ottzen, Anna-Marie Christiansen, Jesper Stechmann og Stig Pryds gjort sig gældende internationalt som medaljetagere og nordiske rekordindehavere. Nedenfor ses en oversigt med danske præstationer:

Præstationer^[2]:

Klublivet i Danmark er også med til at fremme kendskab til sportsgrenen. Der findes mange klubber efterhånden, blandt andet: Københavns Fridykkerklub (KFK), Århus Fridykker Klub (AFK), Biodyk, AquaClub, Sportsdykkerklubben Aktiv, Jernlungerne, Sportsdykkerklubben Nuser, Cousteau frømandsklub Horsens og Fridykning Aalborg.

Danmark er desuden det første land i verden, som har inkluderet fridykning på folkeskole niveau, hvor en af de få fridykker instruktører i landet, Kim Gieseler, har skabt det første skolefag i fridykning på 9-10 klasse niveau. Her har flere elever siden 2015 fået kendskab og interesse til sporten, både i Danmark og på udlandsrejser, hvor det har været muligt for dem at bestå forskellige niveauer for at få certificering indenfor fridykning.

Alle disse forskellige tiltag indenfor dansk fridykning har betydet at der er større eksponering, interesse, og medlemstilgang inden for fridykning og klubber i Danmark.

I dag er Fridykkerudvalget under Dansk Sportsdykker Forbund (DSF) er det organisatoriske samlingssted for fridykkere i Danmark. DSF arrangerer Danmarksmesterskaberne og forsøger på bedste måde at støtte de danske fridykkeratleter.

Konkurrencediscipliner

Der er en række konkurrencediscipliner, hvor disciplinen "No limit" er den mest kendte (blandt andet fra filmen Le Grand Bleu.) I "No Limit" (NLT) trækkes dykkeren ned via en slæde, og når dykkeren har nået sin maksimale dybde udløses en mekanisme, der blæser en ballon op, hvorefter dykkeren trækkes op igen til overfladen. Rekorddybden i denne disciplin er 214 meter sat af østrigeren Herbert Nitsch. Verdensrekorder i fridykning reguleres af AIDA og CMAS.

Men langt de færreste dyrker faktisk denne disciplin og i Danmark er hverken den eller den tilsvarende "Variabel Vægt" (VWT) godkendt af Dansk Sportsdykker Forbund, siden et dødsfald i 2005 (Loic le Ferme).

Nogle gange forveksles disciplinen statisk (hold vejret på tid) med det stunt, hvor man holder vejret på rent ilt (ses ofte som en mediebegivenhed). Statisk fridykning (STA) foregår på ganske normal atmosfærisk luft. At holde vejret på ilt, der kan foregå i mere end 20 minutter, har som sådan ikke noget med fridykkersporten at gøre.

I dag findes 7 discipliner i fridykning] (AIDA)

• CWT - dybdedykning ved egen kraft og med en konstant vægt, svømmefødder (oftest Monofinne) må benyttes. Måles på dybde. 1 point per dybdemeter.
• CWT - BF - dybdedykning ved egen kraft og med en konstant vægt, kun Bifinner må benyttes. Måles på dybde. 1 point per dybdemeter.
• CNF - dybdedykning ved egen kraft og med konstant vægt, uden svømmefødder. Måles på dybde. 1 point per dybdemeter
• FIM - dybdedykning ved egen kraft at hive sig ned af et lodret hængende reb, uden svømmefødder. Måles på dybde. 1 point per dybdemeter.
• STA - statisk. Måles på tid. 1 point per 5 sekunder.
• DYN - længdesvømning med finner. Måles på længde. 1 point per 2 meter.
• DNF - længdesvømning uden finner. Måles på længde. 1 point per 2 meter.
• VWT og NLT foregår med slæde (og NLT med ballon) og godkendes ikke i Danmark.

Officielle verdensrekorder^[3]

Disciplin	Køn	Navn	Nationalitet	Rekord
CWT	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	101 meter
	mænd	Alexey Molchanov	Rusland	128 meter
CNF	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	70 meter
	mænd	William Trubridge	New Zealand	101 meter
FIM	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	91 meter
	mænd	William Trubridge	New Zealand	121 meter
STA	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	9 minutter og 02 sekunder
	mænd	Stephane Mifsud	Frankrig	11 minutter og 35 sekunder
DYN	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	237 meter
	mænd	Goran Čolak	Kroatien	281 meter
DNF	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	182 meter
	mænd	Mateusz Malinas	Polen	226 meter
VWT	kvinder	Natalia Molchanova	Rusland	127 meter
	mænd	William Winram	Canada	145 meter
NLT	kvinder	Tanya Streeter	USA	160 meter
	mænd	Herbert Nitsch	Østrig	214 meter

Se også

• Stig Åvall Severinsen - dansk flerdobbelt verdensmester og tidligere verdensrekordholder i fridykning

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fridykning
• Fridykning på Dansk Sportsdykker Forbund Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine
• AIDA – Association Internationale Pour Le Developpment De L'Apnee Arkiveret 26. april 2007 hos Wayback Machine (engelsk)

Kilder