Fridlev Skrubbeltrang

Fridlev Skrubbeltrang
Født5. august 1900 Rediger på Wikidata
Død12. februar 1988 (87 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afDet kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFagbogsforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fridlev Skrubbeltrang (5. august 1900 i Bjergby12. februar 1988) var en dansk historiker, lektor, dr.phil. med speciale i landbrugshistorie.

Fridlev Skrubbeltrang havde et langt aktivt forfatterskab. Han debuterede i 1938 med Den danske Bonde 1788-1938 og modtog i 1984 Landbrugsrådets Kulturpris.

Skrev bl.a. Husmænd og Husmandsbevægelse gennem Tiderne, udgivet af De Samvirkende Danske Husmandsforeninger i anledning af de provinsielle samvirksomheders 50 års jubilæum, Det Danske Forlag, København 1952. Værket er et hovedværk i beskrivelse af husmandsbevægelsen på et tidspunkt, hvor husmandstanken stadig var i fremvækst.

Skrubbeltrangs hovedværk var Det danske Landbosamfund 1500-1800 (1978), som grundigt gennemgår den danske bondesamfunds udvikling, både økonomisk, politisk og socialt, i perioden fra renæssancen til tiden omkring landboreformernes indvirkning.

Skrubbeltrang spillede en stor rolle i at få belyst landbrugsbefolkningens liv og samfundsmæssige betydning i Danmarkshistorien. Han formåede med sin forskning at åbne nye veje og kilder til at fortælle om den del af Danmarks befolkning, som førhen havde været tavse i historieforskningen.

Nekrolog

Forfatterskab

  • Fridlev Skrubbeltrang: Den danske Bonde 1788-1938; 1938
  • Fridlev Skrubbeltrang: "Bondeskifter og foldudbytte" (Fortid og Nutid XIII; 1939)
  • Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660-1800; København 1940 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie; København 1977); ISBN 87-7500-831-9
  • Fridlev Skrubbeltrang: "Hoveriindberetninger som Kilder til dansk Landbohistorie" (Fortid og Nutid XIV; 1941)
  • Fridlev Skrubbeltrang: "Kapiteltakster og Kirkekøb paa Sjælland i det 18. Aarhundrede" (Festskrift til Erik Arup; 1946)
  • Fridlev Skrubbeltrang: "Christian D. F. Reventlow som danske Historikere har set ham" (Årbog for Lolland-Falster, 5. række, II; 1947)
  • Fridlev Skrubbeltrang: Den danske husmand. Husmænd og husmandsbevægelse gennem tiderne; I. (Det danske forlag, 1952).
  • Fridlev Skrubbeltrang: "Om brugen af landbohistorisk talmateriale" (Fortid og Nutid XIX; 1955)
  • Fridlev Skrubbeltrang: "Strejftog blandt østjyske bønder i det 18. århundrede" (Østjysk Hjemstavn XXVI; 1961)
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det indvundne Danmark; Udgivet af Det danske Hedeselskab; Gyldendal, København 1966
  • Fridlev Skrubbeltrang: "M. H. Løvenskiolds hoveridagbog 1795-97" (Bol og By 7; 1973)
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800; Den danske historiske Forening 1978; ISBN 87-87462-09-5

På internettet

Eksterne henvisninger